Om netværket

Netværket, Kommunikatører uden fagkolleger, er et nystartet netværk for medlemmer, der er i arbejde og besidder en kommunikationsstilling.


Mange sidder til tider meget alene med deres faglighed, og kan derfor i deres job savne sparring på opgaver samt udfordring på faglighed - og dette vil man kunne få af sine KS-fagkolleger, som medlem af netværket. 

Sidder du nogle gange og tænker, hvordan kan man motivere sine ikke-fagkollegaer til at forstå kommunikationsfaget? Hvordan kan du få ledelsen til at forstå kompleksiteten af dit fag? Og kunne du tænke dig at sparre med andre kommunikatører? Så er netværket det helt rette for dig.

Når man tilmelder sig bliver man en del af et "sparrings-team", så der er en klar forventning om, at man deltager på alle fire møder i løbet af 2019. Der er selvfølgelig også en forventning om, at du byder ind med din erfaring, så der skabes en faglig dynamik i netværket, og alle kan føle, at de får noget med hjem.

På det første møde vil ramme og indhold være planlagt, og vi vil blandt andet her drøfte, hvad tematikken til de kommende møder skal være. Som medlem af netværket er du således med til at præge rammerne og indholdet for de resterende møder.

Netværksmøderne kan både indeholde erfaringsudveksling, sparring, oplæg, workshop, inspiration – enten nogle af delene eller en blanding... Vigtigst er - vi sammen får skabt, det fedeste netværk.

Der er 22 pladser i netværket. Du vil blive tildelt en plads på baggrund af din beskrivelse af, hvorfor du ønsker at deltage i netværket, som udfyldes via tilmeldingsformularen.

 

Tilmelding til netværket lukket, da der ikke er flere ledige pladser. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Natasha Jackowski på nhj@kommunikationogsprog.dk.

 

 

Mødedatoer i 2019

I år 2019 mødes netværket på følgende datoer:

  • 29. januar
  • 30. april
  • 27. august
  •   5. november

Alle møderne vil som udgangspunkt være i tidsrummet kl. 17.30-20.30.
Der vil være forplejning i form af mad og drikke til samtlige netværksmøder.