Video er kongen

Videoindhold kommer til at fylde mere i fremtidens kommunikationsarbejde, viser KOM magasinets kommunikationschefundersøgelse.

Brøndby IF’s spillerbus kører ind foran Det Kongelige Teater i centrum af København, og en spiller kaster sig ud i en improviseret piruet, da han finder ud af, at formiddagens træning ikke består af intervaltræning og boldafleveringer, men derimod af intensiv balletundervisning med balletmester Nikolaj Hübbe.

Mødet mellem stive fodboldben og elegante ballerinaer finder sted i en video på fodboldklubbens officielle YouTube-kanal, der også indeholder op- og nedtakter til holdets kampe og sågar en julekalender præsenteret af spillerne selv.

Videoindhold er blevet et helt centralt element i vestegnsklubbens kommunikationsarbejde. Det fortæller kommunikationschef i Brøndby IF Christian Schultz.

Fodboldklubben er ikke ene om at have fået øjnene op for, hvad video betyder i moderne kommunikationsarbejde, og video som kommunikationskanal kommer til at blive endnu vigtigere i fremtiden.

I KOM magasinets store kommunikationschefundersøgelse, hvor over 100 chefer har deltaget, vurderer flest chefer, at video er det område, der i højeste grad kommer til at fylde mere indenfor de næste fem år.

Samtidig tilkendegiver cheferne, at produktion af video er et af de områder, som de i dag mangler kompetence indenfor.

Video taler til følelserne
Underviser og rådgiver i at bruge mobilvideo og videoer til nettet Henrik Fink Isaksen fra Video2net fortæller, at video kan noget særligt, når man skal kommunikere til en målgruppe.

Video taler i højere grad til følelserne, og det bliver som afsender muligt at kommunikere bredere, end med hvad for eksempel tekst kan som medie.
”Der er flere sanser i spil, og der er noget mere autentisk ved at vise tingene med video. Vi kan se og afkode bevægelser og budskaber. Vi kan i det hele taget vise mere,” siger han.

Det er dog ingen tilfældighed, der gør, at kommunikationscheferne i dag peger på video som et vigtigt medie.

For 10 år siden var der nok et ønske om, at man gerne ville have video med i kommunikationsarbejdet. Men det var dyrt og kompliceret at producere video. Det er det ikke i dag.

Mobilvideoer viser autenticitet
Teknologien har gjort det både hurtigere og nemmere at producere video. Og der er ikke længere de samme kvalitetskrav til videoerne. Det kan ligefrem være en fordel, at nogle videoer udstråler autenticitet frem for finpoleret finish.

“Brugerne på for eksempel Facebook higer ofte efter at se noget, der er autentisk

Heidi Krumhardt Mortensen, der er kommunikationschef i Mary Fonden, genkender udviklingen.

Fonden får produceret professionelle videoer af eksterne bureauer, men kommunikationsteamet, der tæller tre medarbejdere, griber ofte også selv til mobilen og skyder en video, når en begivenhed skal dokumenteres.
Teknologien har i det hele taget gjort, at det er blevet nemmere for almindelige kommunikationsmedarbejdere at producere video uden et professionelt produktionsselskab i ryggen.

Og brugerne på for eksempel Facebook higer ofte efter at se noget, der er autentisk, fortæller Henrik Fink Isaksen.

Heidi Krumhardt Mortensen er enig.
”Jeg tror også, at vores kvalitetskrav til, hvad en video skal kunne, har ændret sig. Mobilen har gjort, at det også er blevet en kvalitetsindikator, at noget er autentisk. Hvor alting tidligere var meget mere poleret og iscenesat, er det nu i lige så høj grad vigtigt, at vi tror på det, vi ser,” siger hun.

Video content is king
Henrik Fink Isaksen kendetegner det som en ’video first-bevægelse’, hvor video har fået højere prioritet end tekst og andre kommunikationskanaler.
”Før sagde man, content is king, i dag tyder det på, at video content is king,” siger han.

I Brøndby IF’s kommunikationsteam er de udover kommunikationschefen to journalister og en praktikant. De producerer indhold til YouTube, Twitter, Facebook, Instagram, broendby.com og en app.

”Video kan for eksempel fortælle om de indbyrdes relationer spillerne imellem. Hvis man laver et dobbeltinterview med to spillere, kan video vise, hvordan deres kemi er,” siger Christian Schultz.

Men video er ikke altid det bedste medie. Christian Schultz fortæller, at fodboldklubben gennem årene er blevet mere selektiv i arbejdet med video, og at de er blevet mere kvalitetsbevidste, når de producerer video.

Video kan man bruge til at formidle relationer og følelser. Men tekst er bedre, når budskabet skal være meget præcist, og man for eksempel skal præsentere årsregnskabet, fortæller han.

Heidi Krumhardt Mortensen fra Mary Fonden mener, at det i høj grad også afhænger af målgruppe og kanal.

”Det er meget afhængigt af konteksten. Video er godt til at fange folks opmærksomhed på Facebook. Men den gode tekst og det gode budskab kan stadig rigtig meget, for eksempel ved at henvende sig direkte til sin modtager hvilket en muted video kan have sværere ved,” siger hun.

Kan også bruges i intern kommunikation
Også chefen for intern kommunikation i den internationale mejerikoncern Arla, Jonas Bladt Hansen, mener, at KOM magasinets undersøgelse illu-strerer, hvordan det ser ud i virkeligheden.

Virksomheder og organisationer er generelt ved at få øjnene op for, at video er et virkningsfuldt medie.
”Det er noget, vi arbejder med. Det er også noget, vi vil arbejde mere med,” siger han.
Virksomheden har haft succes med at lægge Q&As med deres ledere og sammendrag af events på deres intranet.

Men Jonas Bladt Hansen mener også, at man ikke bør løbe blindt efter trenden og lave alt i video.

Det handler om at vælge det medie, som medarbejderne synes, er mest effektivt at afkode. Det kan i mange tilfælde være, at medarbejderne synes, det er mere effektivt at skimme en tekst frem for at skulle se en video igennem.

Ikke desto mindre ser han muligheder i, at video i højere grad bliver distribueret ud til chaufførerne og medarbejderne på gulvet i form af for eksempel instruktionsvideoer.

”Jeg tror, at vi kommer til at fokusere mere på video. Men det kommer også til at handle om at producere levende illustrationer og infografik. Jeg tror, det hele bliver meget mere visuelt og grafisk,” siger han.

Tema: Sprog i verden
Tekst: Rune Eklund Meidell, Bias

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 111, november 2018.