4. oktober 2017

Vi vil så gerne have, at du fortæller os hvad du tjener

Hvis du vil finde din lønseddel fra september frem og svare på årets lønstatik, gør du dig selv og alle andre KS’ere en stor tjeneste.

Hvis du er færdiguddannet og ikke gået på pension eller efterløn, landede en af de vigtigste mails i år i din indbakke onsdag den 27. september. Det var mailen med link til spørgeskemaet til dette års lønstatistik.

Vi ved godt, at spørgeskemaet kun er et blandt mange, som vi alle bombarderes med. Men vi vil så gerne have, at du svarer på netop dette.

Baggrunden er, at lønstatistikken er et af de vigtigste redskaber i din og andre KS’eres forberedelse til lønforhandlingen. Og jo flere der svarer, jo bedre bliver lønstatistikken.

Så vi håber, at du vil finde din lønseddel for september frem og bruge de få minutter det tager at besvare spørgeskemaet.

Vi kvitterer med muligheden for at vinde et af fire supergavekort på hver 1.000 kr. Og først og fremmest siger vi på forhånd tak for hjælpen. Alle der svarer på spørgeskemaet får lønstatistikken tilsendt direkte pr. mail, så snart den er klar.
Skulle du ikke har modtaget spørgeskemaet, men er i den gruppe, vi nævnte ovenfor, så send en mail til ks-lonstatistik@kommunikationogsprog.dk.