12. oktober 2016

Vi kan jo også gøre det sammen

På jobbet samarbejder du sikkert med dine kolleger hele tiden. Men ved du, hvad der er forskellen på samarbejde og samskabelse og ved du, hvad du kan vinde, hvis du går co-creation-vejen? På KS-DAGEN 2016-KBH kan du møde Rigspolitiet, Velux og Meyers Madhus, som alle co-creater løs. Hvad bruger de co-creation til? Og hvorfor skal du interessere dig for det som kommunikations- og sprogekspert? Det kan du læse mere om her.

”Hvis I ikke allerede arbejder med co-creation på din arbejdsplads, kommer I helt sikkert til det. Det er nemlig både tidsbesparende og skaber mere værdi.”

Sådan lyder det i invitationen til KS-DAGEN 2016-KBH, der finder sted i København den 8. november.

Vi er godt klar over, at mange af jer måske ikke er kommet i gang med ægte samaskabelsesprocesser på jeres arbejdsplads. Men vi tror, at I kommer til det. Og vi vil hjælpe jer med at komme i gang.

Så vi har valgt at gøre KS-DAGEN 2016-KBH til en co-creation-dag, Her kan du møde en række virksomheder og eksperter.

Programmet er ved at være på plads og vi kan nu afsløre, at du blandt andet kan møde:

Bethina Louise Røge, Co-creation-specialist i Rigspolitiet
Det danske politi har haft så stor succes med co-creation, at de har oprettet en særlig enhed, som udvikler og udbreder co-creation over hele landet. Bethina er specialist i enheden og vil tage os med ind i de hemmelige kontorer og fortælle om nogle af de helt centrale ting, man skal gøre, hvis man vil samskabe sikkerhed og få virksomheder og organisationer til at gå sammen om den samme sag.

Frederik Zebitz, Digital Collaboration Specialist at VELUX
VELUX er én af de internationale virksomheder, som er længst fremme med co-creation.VELUX får medarbejderne til at co-create løsninger på tværs af tid og sted. Vejen dertil har blandt andet været et markant sats på en fælles digital platform. Frederik Zebitz står bag.

Dorthe Petersen, Direktør i Meyers Madhus
Meyers Madhus co-creater med en række af landets største kommuner, virksomheder og fonde, børn, voksne og ældre i storbyer og på landet. Dorthe Petersen vil fortælle, hvordan man som forholdsvis lille virksomhed gør det muligt at samarbejde om samme sag med så mange og over lang tid.

Hvad er der i det for dig?
Hvis du vil vide mere om co-creation, kan du læse denne artikel fra det seneste nummer af KOM:
”Vi udvikler et fælles tredje med co-creation”, hvor Steffen Löfvall fortæller meget mere om co-creation, eller samskabelsesprocesser som det også bliver kaldt.

Hvorfor er co-creation så interessant lige nu?

Steffen Löfvall: "Vi har arbejdet professionelt med strategi og strategiimplementeringsprocesser i mange år, og vi kan se, at i de klassiske top-down-drevne strategiprocesser kniber det med ejerskab og implementering. For rigtig at lykkes giver det mening at involvere flere ledere, medarbejdere og eksterne interessenter."

Og hvorfor skal kommunikatører interessere sig for det?

Steffen Löfvall: "Det skal de, da det gælder om at gøre sig spilbar ved at have fat i mindsettet, ressourcerne og redskaberne. Så bliver du inviteret ind og undgår at ende som den, der sidder udenfor."

Steffen Löfvall, ph.d. i strategisk ledelse, medstifter af det forskningsbaserede konsulenthus cph:learning og ekstern lektor på CBS, ITU og KU. Han har arbejdet i en årrække med strategiske samskabelsesprocesser i rollen som ledelseskonsulent, universitetsafdelingschef og praksisforsker.

Tilmeld dig KS-DAGEN 2016-KBH her