18. november 2020

Velkommen til statens Whistleblowerordning

/files/assets/news/kristina-fouer-credits.jpg

”Det er vigtigt, at ansatte trygt kan bidrage med deres viden, hvis de får kendskab til ulovligheder, uden at skulle være bange for repressalier fra ledelsen,” siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

De mange skandaler i kølvandet på især finanskrisen og hvidvaskninger af sorte penge har ført til etablering af en lang række whistleblowerordninger, som gør det muligt for medarbejdere, advokater, revisorer og andre samarbejdspartnere frit og uden frygt for repressalier at indberette deres kendskab til ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder i private eller offentlige virksomheder.
November 2019 vedtog EU et whistleblowerdirektiv, som pålægger virksomheder og offentlige myndigheder med over 50 ansatte at etablere whistleblowerordninger. Direktivet skal være implementeret i medlemsstaterne senest 31. december 2021, og ordningerne skal være indført senest 31. december 2023.

I Danmark er der indført whistleblowerordninger særligt i den finansielle sektor, og i foråret etablerede Erhvervsstyrelsen en whistleblowerordning, som giver adgang til at indberette snyd med coronahjælpepakkerne, og senest fremskyndede regeringen indførelsen af whistleblowerordninger i staten til 1. november 2020.

”I KS hilser vi udviklingen velkommen,” udtaler formand Per Lindegaard Hjorth. Han ser whistleblowerordningerne som et godt supplement til de andre kanaler som for eksempel ombudsmanden, tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter. 
”Det er vigtigt, at ansatte trygt kan bidrage med deres viden, hvis de får kendskab til ulovligheder, uden at skulle være bange for repressalier fra ledelsen. De nye ordninger kan forhåbentlig også bidrage til, at systemet behandler informationerne, så misbrug og ulovligheder i højere grad kan undgås.” siger han. 

Justitsministeriet har udgivet en vejledning i forbindelse med indførelsen af whistleblowerordningerne. Læs den her.

De statslige ordninger gælder som nævnt for alle statslige virksomheder med over 50 ansatte, mens det er frivilligt for uafhængige myndigheder, herunder selvejende institutioner og råd og nævn. Ordningerne kan benyttes af arbejdstagere i bred forstand, dvs. ansatte som enten arbejder for eller har arbejdet for en myndighed, frivillige samt lønnede og ulønnede praktikanter. De gælder også for personer, som endnu ikke er begyndt at arbejde hos virksomheden, men som ønsker at indberette oplysninger, som de er kommet i besiddelse af under ansættelsesprocessen eller kontraktforhandlinger med myndigheden. Også samarbejdspartnere som for eksempel leverandører og underleverandører kan anvende ordningerne. 

Det er kun alvorlige forhold, som behandles i whistleblowerordningerne, for eksempel strafbare forhold som tyveri, bedrageri eller tilsidesættelse af tavshedspligten, grove og gentagne lovovertrædelser, grov chikane/seksuel chikane eller bevidst vildledning af borgerne. Udenfor falder oplysninger om mindre grove overtrædelser af interne retningslinjer, som for eksempel sygefravær, rygning, alkoholmisbrug og mindre samarbejdsproblemer.

Den, som indsender oplysninger til myndighedens whistleblowerenhed, får en kvittering inden 7 dage fra indberetningen, og hvis myndigheden ikke finder grundlag for at gå videre med sagsbehandlingen, skal man have vejledning om, hvordan man kan gå videre med sagen.
Det afhænger af den enkelte myndigheds whistleblowerordning, om man kan være anonym, men hvis man ønsker at være anonym, er det vigtigt at sikre sig at alle oplysninger om navn, tlf. nummer og e-mailadresse ikke fremgår af henvendelsen, heller ikke af vedhæftede dokumenter. Undlad at gå via myndighedens hjemmeside og lad være med at skrive fra din arbejdscomputer.

Man er beskyttet mod negative konsekvenser af at indberette til myndigheden, i form af for eksempel lønnedgang, manglende karrieremuligheder eller andre ansættelsesretlige konsekvenser, hvis man gør det i god tro og har haft en rimelig grund til at komme med oplysningerne, hvad enten det gælder løn eller forfremmelse.

Den person, som oplysningerne omhandler, har som udgangspunkt krav på at få kendskab til oplysningerne og efter omstændighederne få rettet eller slettet forkerte oplysninger
Kontakt KS, hvis du overvejer at blive whistleblower, eller hvis indberettede oplysninger handler om dig.