Ved du, hvordan du får indflydelse i KS?

14. juni 2017

Det er medlemmerne, der bestemmer i KS og i år er der valg til KS-ledelsen. Se her, hvordan du kan være med til at sætte dit præg på KS.

Husk, at der er valg til KS’ øverste ledelse, Repræsentantskabet, i år. Repræsentantskabet lægger linjerne for KS’ udvikling og økonomi og det er også repræsentantskabet, som vælger KS’ formand og hovedbestyrelse, der leder forbundet i det daglige.
37 ud af 47 repræsentanter vælges ved listevalg, og du kan stille op, enten på en ny eller på en eksisterende liste. Hvis du vil stille op på din egen liste, skal du finde mindst 15 medlemmer, der vil anbefale, at du bliver valgt.

Studerende kan være op til fire repræsentanter og seniorerne kan vælge en repræsentant.

Valget finder sted i oktober og der er deadline for opstilling af lister 14. september 2017.
Du kan læse mere om organisationsstrukturen i KS her.
Hvis du har spørgsmål, kan du få mere at vide hos konsulent i KS, Kirsten Olsen:kio@kommunikationogsprog.dk.

KS’ fem regioner vælger de sidste 10 repræsentanter på generalforsamlingerne i september. Kontakt regionsformanden i din region og hør mere. https://kommunikationogsprog.dk/regioner-0.