Ved du, hvad der skete 27. oktober 1970?

Om et år er det 50 år siden, Kommunikation og Sprog blev stiftet – ganske vist under et andet navn. Hovedbestyrelsen i KS har netop besluttet at fejre forbundets halvt hundrede år.

Foto: Privat

50 år er mange år, og de skal fejres. Det mener hovedbestyrelsen i KS (HB), der netop har truffet en beslutning om at fejre jubilaren.

Man kan sige meget om KS, men forbundet har altid haft en forkærlighed for lange navne. Forbundets oprindelige navn var Handelshøjskolen Korrespondentsammenslutning, der senere blev ændret til Erhvervssprogligt Forbund (EsF).

I kort periode var der endda tale om, at forbundet skulle hedde Lingvanom.


Oprindeligt var tanken bag forbundet at ”varetage de tre-sproglige korrespondenters faglige, økonomiske og sociale interesser,” som det hed i et undseeligt lille telegram, der landede i de danske aviser onsdag den 28. oktober 1970.

Meget er opnået siden 1970, og det skal manifesteres.

 

Stiftelsen af EsF blev omtalt dagen efter i landspressen.

Fejring i regionerne

I stedet for at gøre fejringen til en stor københavnerbegivenhed har HB besluttet, at markeringen af jubilæet skal foregå i alle 5 regioner.

Udgangspunktet er en regional reception, der er åben for alle medlemmer, hvor der vil være oplægsholdere og en vandreudstilling med merchandise fra KS 50-årige historie.

Formanden i KS, Per Lindegaard Hjorth, glæder sig til at møde en masse medlemmer, som han kan gå ned ad Memory Lane sammen med og drøfte, hvad KS’ rolle i fremtiden skal være.

For Per Lindegaard Hjorth er det et privilegium at være med til at planlægge et sådant jubilæum, der vækker en masse minder og følelser hos mange mennesker.

”Det vil være helt fantastik at møde nogle af de medlemmer, der deltog i den stiftende generalforsamling for snart 50 år siden og høre, hvordan de har oplevet udviklingen af deres fag og vores forbund,” siger han.

Bess Lindhardt

I dag virker det som en selvfølge, at KS eksisterer, men KS’ historie indskriver sig i fagbevægelsens lange tradition for ”det lange seje træk.” Det har ikke altid været let.

Der skulle en idealistisk kvinde til at støbe kuglerne til det, vi i dag kender som KS.

Hun hed Bess Lindhardt.

Efter at ideen om en slags fagforening for korrespondenter i foråret 1970 var blevet debatteret i det sproglige studieudvalg på Handelshøjskolen i København, udsendte hun i sommeren 1970 et cirkulærebrev til alle, som inden for de sidste 10 år havde bestået handelshøjskolens tresproglige korrespondenteksamen.

Bess Lindhardt spurgte "på initiativtagernes vegne", om de gode sprogkundskaber havde åbnet op for mulighed for at udfolde sig selvstændigt og nå til en ansvarsfuld post.

"Eller har De", hed det videre, "som de fleste af os måttet erkende, at Deres muligheder i sørgelig grad begrænses af et traditionsbundet system, hvor vi på forhånd sættes i bås, uden hensyn til uddannelse og kvalifikationer".

Brevet mundede ud i en opfordring til at slutte sig sammen.

Svarprocenten var opmuntrende nok til, at initiativtagerne kunne udsende et kraftigt opråb:

"Vil I være underbetalte kontordamer "med kendskab til sprog" eller vil I være virkelige kapaciteter, man regner med, også lønmæssigt?".

Man ville det sidste, og forbundet blev stiftet.

Krigen i Udenrigsministeriet

En milepæl i KS’ historie var i 1986, da det daværende Finansministerium anerkendte EsF som forhandlingsberettiget part for de statsligt ansatte korrespondenter.

Det skete på trods af en gigantisk strid mellem LO/HK på den ene side og FTF/EsF på den anden. Det handlede om retten til organisering af korrespondenterne.

Striden om organiseringen af de statsligt ansatte korrespondenter udsprang i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i januar 1985, da EsF gik i Arbejdsrettens for at få medhold i, at EsF kunne foretage kollektive kampskridt for at støtte forbundets krav om en overenskomst med Finansministeriet.

Modparterne i Arbejdsretten var dels Finansministeriet, dels HK, der mente, at området allerede var overenskomstdækket. Nemlig under HK.

Anerkendelsen fra Finansministeriet

FTF og EsF var lodret uenige. EsF mente, at de repræsenterede et helt nyt arbejdsområde, der ikke hørte ind under HK.

I flere år foregik grænsestriden i fagbevægelsen, hvor scenen, kampene udsprang fra, var et af landets største og mest magtfulde ministerier.

Men i 1986 faldt dommen fra Arbejdsretten: Korrespondentjobbet var et nyt arbejdsområde, hed det i afgørelsen.

Det resulterede i, at Finansministerie omgående rettede ind. En milepæl var nået for det, der senere blev til KS. EsF var nu endelig anerkendt som det forbund, der havde forhandlingsretten for statslige korrespondenter.

Resultatet fik betydning for statsligt ansatte korrespondenter langt uden for Udenrigsministeriets mure på Christianshavn.

1. januar 2004 skiftede forbundet navn fra EsF til Forbundet Kommunikation og Sprog.

Det sker i efteråret 2020

I dag kan formanden for KS, Per Lindegaard Hjorth, der selv har været medlem siden 1979, se tilbage på et forbund, der har udviklet sig i takt med det omkringliggende samfund.

”Gamle medlemmer har måske en anden interesse i faget og i KS, end nye medlemmer har. Men det, der forener os, er fagligheden, faget og organisationen. Vi fokuserer på, hvordan vi kan berige hinanden,” siger Per Lindegaard Hjorth og tilføjer, at KS er meget mere end en fagforening:

”For mig er KS identifikation, en stemning og en følelse. Du har en uddannelse, du kan være stolt af, du har en faglighed, du kan være stolt af, du udfører et arbejde, du kan være stolt af, du er en del af en historie.”

Tidspunkter for arrangementerne bliver i september/oktober/november 2020. Vi vil fortælle mere om det, når tiden nærmer sig.