19. august 2013

Ugens studenterbog: Studieteknik - eller kunsten at studere

Her får du alverdens råd om studieteknik. Du kan læse om, hvordan du får rigtigt fat i studierne fra starten og får lagt grunden til et udbytterigt og tilfredsstillende studieforløb. Forfatterne arbejder som uddannelseskonsulenter og kender derfor studielivet både fra den studerendes side og fra institutionens side. De gode råd spænder fra studiestart og det første møde med institutionen til hvordan, du planlægger på længere sigt. Der er også råd om forberedelse til eksamen, hvordan du læser, skriver og laver hensigtsmæssige notater. Projektarbejde i grupper behandler bogen også. Du får en grundig redegørelse for forskellige gruppetyper og de faglige uenigheder, som ofte følger med.

Læs mere om bogen her 

Studieteknik - eller kunsten at studere
Thomas Harboe og Jakob Ravn
Sideantal: 168
Udgivet: 2004
Pris: 99,65 kr.