19. november 2013

UGENS BOG: Tilbage til virkeligheden

I en hypertransparent verden ved alle alt om dit produkt og om konkurrerende virksomheders produkter, og derfor kræves der radikal nytænkning af, hvordan vi skaber værdi i virksomheder. Og her skal vi ifølge denne bog fokusere på produktet i stedet for at promovere, prissætte eller placere os til succes. Forfatterne forudser, at det skal ske gennem en total sammensmeltning af produktudvikling og kommunikation.
Tilbage til virkeligheden giver et indblik i, hvordan de mest succesfulde virksomheder har skabt unikke brands med stor værdi. Hemmeligheden er ekstraordinære produkter, der gør en forskel i verden og som er umulige at komme udenom for forbrugerne. De fire klassiske P’er – promovering, pris, placering og produkt – reduceres til kun et P: produktet.

Tilbage til virkeligheden
Af Jens Martin Skibsted og Rasmus Bech Hansen
Gyldendal Business
300 kroner.