1. juni 2022

Tid, penge og arbejdspres forhindrer mange i at tage en efteruddannelse. Hvad forhindrer dig?

/files/assets/cathrine/2bdc65c1-0995-449a-0c95-801a16094565.jpg
Camilla Utke Schiøler

Leder i Kommagasinet - juni 2022
Af Cathrine Holm-Nielsen - forperson for Kommunikation og Sprog

Jeg har planer om to ting, som jeg vil kaste mig over, når jeg går på pension.

Den ene er at læse James Joyces Ulysses. Den anden er at jeg vil sætte mig tilbage på skolebænken på universitet og studere filosofi.

Nu er der jo ”no time like the present”, så hvorfor ikke hæve ambitionsniveauet en kende og komme i gang noget før, kunne man fristes til at spørge?

Med hensyn til den sidste, altså efteruddannelsen i filosofi, så taler tendenser for, at (på trods af gode intentioner) så kommer det til at gå for mig som med så mange akademikere; at efter- eller videreuddannelse bliver nedprioriteret i hverdagen, og derfor kommer til at vente eller aldrig realiseret.

Som man kan læse andetsteds i magasinet, så står det sløjt til på efteruddannelsesfronten. Der er en (alarmerende) lille procentdel, der får samlet bøgerne op igen og tager sig en lidt mere omfattende efter- eller videreuddannelse end sidemandsoplæring og kurser af kortere varighed. Tendensen gør sig gældende blandt KS’erne, såvel som andre typer af akademikere. Barriererne er tid, penge og arbejdspres. Det bliver simpelthen for svært at forene det daglige arbejde med den tid, som en master eller diplomuddannelse for eksempel tager.

En anden tendens er i princippet en forstærkning af det ovenstående, nemlig at jo ældre man bliver (mest markant for 55+), jo mindre synes behovet for at indarbejde efter- og videreuddannelse som en del af arbejdslivet at være. Hvis der investeres i kompetenceudvikling, er det primært seminarer, konferencer og andre kortere aktiviteter. Jeg synes det er bekymrende, at efterspørgslen på kompetenceudvikling ikke er stigende i en tid, hvor faget rykker sig konstant og kompetencer forældes lynhurtigt.

Jeg er for nylig blevet en del af fondsgruppen for Statens Kompetencefond. Kompetencefonden blev oprettet som resultat af OK18 forhandlingerne og har vist sig at være et tiltrængt og kraftigt efterspurgt tiltag. Det er sjældent at noget decideret er en gavebod, men her nærmer vi os i praksis måske faktisk konceptet. Der er god volumen i ansøgerfeltet og puljerne bliver tømt gang på gang.     

Det hele til trods synes der dog stadig at være et stykke vej til den livslange læring og omlægning til kontinuerlig kompetenceudvikling igennem arbejdslivet, som Reformkommissionen taler varmt for.

I sidste ende har man jo selv et ansvar for at få tingene til at ske. Carpe diem og alt det der… Så husk at stille dig selv spørgsmålet; hvad forhindrer dig i at tage en efter- eller videreuddannelse? Og ville gevinsten ved at udvide den faglige horisont med ny viden, metoder og perspektiver ikke være større end de logistiske forhindringer ved at opnå selv samme. Måske jeg burde tage min egen medicin og gå i gang med at kigge efter relevant og inspirerende videreuddannelse med det samme.

I mellemtiden ønskes I god læselyst med magasinet,

Cathrine

NB! Med hensyn til Ulysses så er der faktisk en mulighed for fremskyndelses af projektet. Om nogle uger starter nemlig lobbyarbejdet for at overbevise min bogklub om at læseåret 2023 udelukkende skal bestå af fordybelsen i Leopold Blooms gøren og laden en dag i juni i 1904. Wish me luck!