27. april 2016

Tal, så alle hører

Kan man ramme alle med de samme ord? Ja, siger Lisa Ott. Man kan i hvert fald øve sig, så man kan tale til alle slags mennesker, uden at miste halvdelen på vejen.

Har du som kommunikatør værktøjskassen i orden, så du bliver hørt af alle dem du taler til – og ikke bare en del af dem?
- Det kræver øvelse at nå alle målgrupper på én gang med de samme ord. Når du opdager din egen yndlingskommunikationsform, og den er de færreste af os bevidst om, så går det op for dig, at du højst sandsynligt kommunikerer med andre som om du kommunikerer til dig selv, siger Lisa Ott, som holder en workshop i KS den 23. maj om at samtale og lytte.
Udgangspunktet er Whole brain thinking - forskellige tænkestile, og forskellige måder at lytte og kommunikere på. Tænkestilsmodellen er en tilgang til kommunikation, der baserer sig på at vi foretrækker forskellige måder at tænke, lære og lytte på. På workshoppen dykker vi ned i forståelsen af tænkestilsprofilen, og ser på hvordan du kan bruge dette værktøj i dit daglige arbejde.
- Ambitionen er, at du får ideer til at ramme med de samme ord, selvom dem du taler til interesserer sig for forskellige ting, siger Lisa Ott, som er en af pionererne indenfor mentoring i Danmark. Hun startede DRs mentorprogram i 1999 og har været tovholder på programmet frem til 2011 og hun har også skrevet bogen Mentorskabets Muligheder.
- På workshoppen vil du også blive introduceret for Kommunikation og Sprogs mentorordning og du får  mulighed for at melde dig som mentor eller mentee.
Læs om mentorordningerne her
Læs mere om workshoppen og tilmeld dig her