Tag det første skridt til succes i din næste lønforhandling

Ved at svare på det spørgeskema om din løn som du har fået i din mailboks, tager du det første skridt mod en succesfuld lønforhandling. Du er nemlig med til at sikre, at du og de andre KS’ere har den mest målrettede lønstatistik for kommunikations-, sprog- og marketingfolk.

Torsdag den 26. september 2019 landede spørgeskemaet til årets lønstatistik i indbakken hos alle KS’ere, som har afsluttet deres studie.

Vi ved godt, at der kommer mange spørgeskemaundersøgelser, og at mange af os nok på et tidspunkt når en grænse for, hvor mange vi kan finde tid til at besvare.

Men spørgeskemaet til lønstatistikken er et af de vigtigste at bruge tid på. Det er det, fordi lønstatistikken er et af de vigtigste redskaber i din og andre KS’eres forberedelse til lønforhandlinger. Og den bruges: Mellem 2.000 og 3.000 gange om måneden, klikkes der ind på Lønberegneren på hjemmesiden.

Så vi håber, at du vil svare. Dermed hjælper du andre KS’ere og KS. Vi kvitterer med den mest målrettede lønstatistik for kommunikations-, sprog- og marketingfolk. Samt chancen for at vinde ét af fire SuperGavekort á hver 1.000 kr.

Svar gerne så hurtigt som muligt – så undgår du også de remindere, som vi sender ud for at sikre, at ingen har overset spørgeskemaet. Sidste frist for besvarelse er søndag den 27. oktober.

Har du spørgsmål til lønstatistikken eller udfyldelsen af spørgeskemaet, er du meget velkommen til at skrive til lonstatistik@kommunikationogsprog.dk.
På forhånd mange tak for hjælpen!