22. august 2018

Stress er for ofte den enkeltes problem

/files/assets/news/rawpixel-682403-unsplash.jpg

”Det er dybt uholdbart, at stress bliver set som den enkeltes problem på alt for mange arbejdspladser, selvom stress ofte har rod i organisationen,” siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth og hilser Akademikernes nye fælles arbejdsmiljøstrategi velkommen.

Hvis det for alvor skal lykkes med at finde vejen til det gode arbejdsmiljø, skal vi have flyttet fokus væk fra den enkelte og håndtere arbejdsmiljøspørgsmål i samarbejde på tværs i organisationen.
”Løsningen skal med andre ord aldrig findes ensidigt hos den enkelte medarbejder,” understreger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.
”Vi er i en situation i dag, hvor flere og flere arbejdsgivere får øjnene op for, at arbejdsmiljøindsatsen er vigtig, og der skal lyde stor ros til dem, der gør det godt. Men vi må konstatere, at vi langt fra er i mål, når udviklingen med stressramte på arbejdsmarkedet stadig går i den forkerte retning. Selv i virksomheder med gode gennemarbejdede stresspolitikker ser man en individualisering,” siger han.

Blandt andet derfor er et af hovedformålene med Akademikernes nye, fælles arbejdsmiljøstrategi, der netop er lanceret at tage et opgør med det individualiserede fokus og i stedet begynde at løfte arbejdsmiljøudfordringerne i fællesskab med fokus på forebyggelse. Den nye strategi lancerer også en ny overordnede betegnelse for det psykisk arbejdsmiljø: Socialt og organisatorisk arbejdsmiljø.

En af de fem arbejdsmiljøstrategiske målsætninger i den nye strategi, er en modernisering af APV’en.

”Den lovpligtige APV er ikke i sig selv tilstrækkelig til at forbedre arbejdsmiljøet. APV’erne opleves desværre ofte som lange, uvedkommende spørgeskemaer uden opfølgning og handling. Vi skal derhen, hvor APV’erne fremover bruges, som de er tiltænkt – nemlig som et aktivt redskab, der bruges til løbende at vurdere, hvilken betydning ændringer i arbejdet har for arbejdsmiljøet, og hvor APV’erne fører til konkret handling og forbedringstiltag på alle arbejdspladser, hvor det er nødvendigt,” siger Per Lindegaard Hjorth.

”Viden om arbejdsmiljø skal ind under huden på alle på arbejdspladsen. Det er nødvendigt, hvis det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø skal løftes,” siger han.
Samtidig skal arbejdsmiljøreglerne forbedres, så der er krav om særlige APV’er, rettet mod unge. 

”Det er vigtigt, at unge får en god start i arbejdslivet. Det er med til at give dem en god ballast, hvilket er afgørende, hvis de skal kunne holde til et langt arbejdsliv.  Men desværre viser undersøgelser, at unge er særlig udsatte når det kommer til stress og andre arbejdsmiljøudfordringer,” fortæller Per Lindegaard Hjorth.

”Unge-APV’en” skal iværksættes i umiddelbar forlængelse af den unges jobstart, og blandt andet have fokus på forventningsafstemning samt hvordan, der skabes og fastholdes en sund sammenhæng mellem krav og ressourcer.

Selvom løsningerne på problemer med arbejdsmiljøet – herunder stress – altså forudsætter arbejdspladsens medvirken og handling, er det også vigtigt, at den eller dem, det rammer, bliver klædt på til at håndtere situationen. Det kan vi i KS hjælpe med og trækker (desværre) på lang erfaring fra bistand i sager om dårligt socialt og organisatorisk arbejdsmiljø. Kontakt os derfor, hvis du oplever udfordringer med arbejdsmiljøet og/eller stress. Og gør det hellere for tidligt end for sent. Erfaringen er nemlig blandt andet, at jo tidligere der bliver handlet, jo lettere er det at få rettet op og for eksempel undgå langvarige sygemeldinger.

Læs også: Fem bud på en forenkling og forbedring af arbejdsmiljøregler