’Faldende på universiteternes optag er voldsomme og bekymrende! "Systemet" skal så at sige forsyne sig selv og for at videreføre de sproglige kompetencer, er man nødt til at sikre nok undervisere til at videreføre selvsamme. Når puljen svinder ind, bevæger vi os mod sprogdøden. Det sker allerede uden for de største universitetsbyer.’
Sådan skrev KS forperson Cathrine Holm-Nielsen på LinkedIn for et par dage siden. Det gjorde hun på baggrund af det forsatte fald i optaget af nye studerende på de europæiske fremmesprogsuddannelser, hvor kun 40 studerende begynder på franskstudiet i Aarhus og København – tilsammen, mens kun i alt 88 tyskstuderende begynder på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Samlet set er frafaldet på flere af sproguddannelserne over 50 pct.
Den manglende søgning til sprogfagene har ført til, at man rundt om på universiteterne har lukket og slukket flere sproguddannelser. I dag kan man kun læse tysk i København, Aarhus og Odense, mens fransk og spansk kun udbydes som universitetsfag i landets to største byer. Faktisk er det samlede antal sproguddannelser på universiteterne blevet halveret siden 2005 – fra 97 til 48 i dag.
Men nu er flere - heldigvis og ikke et minut for tidligt - fra forskellige sektorer på banen og understreger, at vi grundlæggende har brug for sprog- og kulturforståelse ift erhvervsliv, undervisningssystem og generelt verdensperspektiv - og udviklingen går den helt forkerte vej.
Det gælder for eksempel Bjarne Lykke Sørensen, direktør i Siemens Danmark, der til Berlingske blandt andet siger: ”Vil man tæt på folk, er det altså enormt vigtigt at kunne tale deres sprog. Sprog giver kulturforståelse. Det er kedeligt, hvis vi ender som et folk, der kun kan vores eget sprog og så engelsk. Hvis danskere ikke kan forstå andre sprog, kan de heller ikke forstå andre kulturer, og dermed risikerer de at blive »dummere og dummere”, lyder advarslen.
Cathrine Holm-Nielsen:
”Sprogkompetencer og kulturforståelse er grundlæggende for effektiv og vellykket eksport og samhandel med andre lande. Som et lille land er vi nødt til at kunne begå os internationalt og interkulturelt.
Når vi ikke formår at fortælle vigtigheden af et fagfelt, bliver det alt andet lige mindre attraktivt for unge mennesker at søge den vej uddannelsesmæssigt.
Derfor er der nødt til at ske noget, hvis vi skal sikre Danmark fra sprogdød og underbygge fremtidige sprog- og kulturkompetencer. I KS vil vi meget gerne være med til at skabe et bedre fagligt grundlag for at kunne vurdere kompetencebehovene på fremtidens arbejdsmarked, også når det gælder sprogområdet”, siger hun.
Foto Joshua Fuller