26. august 2015

Skal politikerne lovgive om kommunal kommunikation?

Skal politikerne lovgive om kommunal kommunikation?
Bør politikerne sætte en dæmper for kommunernes kommunikation til borgerne? Et royalt besøg i Syddjurs kommune har startet den debat. Mediernes arbejdsgiverorganisation Danske Medier vil have politisk indgriben. Den lokale presse og kommunen selv afviser konflikten.
Et besøg i kommunen af regentparret 1. september. Blomsterpiger, åben karet og Gardehusarernes heste. Det er svært at finde en mere ukritisk og entydigt positiv historie at dække i både billeder og tekst. Alligevel er Danske Medier ude med kritik. 
Ikke på grund af det royale arrangement, men over den planlagte kommunale dækning af begivenheden på de sociale medier, som Danske Medier mener er en journalistisk opgave, kommunen ikke skal løse. Faktisk er de så skeptiske over for kommunens annoncerede aktiviteter på de sociale medier, at de kræver indenrigsminister Karen Ellemann på banen.
Den påståede skævforvridning af konkurrencen om den lokale dækning af det royale besøg, kan Syddjurs Kommune ikke få øje på. De betegner deres egen dækning som pr - ikke journalistik.
- Jeg synes ikke, man kan sige, at vi dækker besøget journalistisk. Der er mere tale om PR for et stort arrangement i vores kommune. Vi benytter selvfølgelig de sociale medier i form af Facebook og Instagram, men det er jo lige så meget for, at borgerne kan dele deres oplevelser. Vi kan da også se på antallet af tilmeldte journalister, at vores omtale ikke har dæmpet pressens interesse, siger kommunikationskonsulent Ole Bjarke Nielsen fra Syddjurs Kommune.
Kilde: kommunikationen.dk

55 procent af danskerne vil gerne have flere tilbud i nyhedsbreve
Til trods for, at der sendes rigtig mange nyhedsbreve ud hver uge til danske forbrugere, så ser det ud til, at forbrugerne langt fra er mætte.
I hvert fald siger 55 procent i en ny undersøgelse, at de gerne vil have endnu flere tilbud.
Andreas Taarnskov Mailand, head of marketing automation hos digitalbureauet Dwarf, der står bag undersøgelsen, siger:
- At så mange ønsker flere tilbud, har overrasket mig, når man tænker på, hvor mange nyhedsbreve, der bliver sendt ud. Årsagen kan være, at folk er blevet vant til at få tilbud på den kanal.
Også Christian Peytz, der er adm.dir. i Peytz & Co, som gennem tiden har sendt over 3 mia. forskellige nyhedsbreve ud, er overrasket:
- I lyset af den voldsomme vækst af nyhedsbreve, som danskerne modtager, er det bemærkelsesværdigt, at der stadig er 55 procent, der ønsker flere tilbud.
Dwarfs undersøgelse, der er foretaget blandt lige godt 1.000 danskere, viser desuden, at danskerne i gennemsnit modtager 8 nyhedsbreve om ugen.
Kilde: bureaubiz.dk

Hver tredje nye spindoktor har journalistbaggrund
Jobbet som spindoktor har ændret sig fra primært at handle om presserådgivning til i højere grad også at bestå af politisk rådgivning. Men journalister er fortsat i høj kurs, når ministre skal finde sig en spindoktor.
Mere end hver tredje af Løkke-regeringens nye spindoktorer har således en uddannelse som journalist i bagagen, viser Journalistens optælling. Hos Thorning-regeringen var det kun lidt under hver fjerde.  
Udviklingen har dog bevæget sig i retning af færre journalister i spindoktorkorpset på Christiansborg. Det var Fogh-regeringen, som i 2001 for alvor satte spindoktoriet i system, så stort set alle ministre fik sig en særlig rådgiver.
I begyndelsen af nullerne havde halvdelen af spindoktorerne en baggrund som journalist. En stor del af dem blev tilmed rekrutteret direkte fra mediernes Christiansborg-redaktioner.
Kilde: journalisten.dk

Ville vi kunne forstå Gorm den Gamle?
Ville nutidens danskere kunne tale med Gorm den Gamle, hvis han tilfældigvis skulle troppe op uden for hoveddøren? Sådan spørger videnskab.dk’s sproginteresserede læser Henrik Berg.
Videnskab.dk har sendt spørgsmålet videre til en ekspert, som i dette tilfælde er lektor og ph.d. Hans Götzsche fra Center for Lingvistik på Aalborg Universitet. Svaret kommer prompte, og det er ikke opmuntrende læsning, hvis man for eksempel havde en drøm om at diskutere vikingetidens ekspansionspolitik med Gorm den Gamle eller Harald Blåtand.
- Der ville ikke være nogen sandsynlighed for, at en normal dansker ville forstå Gorm den Gamle, konstaterer Hans Götzsche tørt.
Han forklarer, at dansk talesprog netop har ændret sig radikalt siden de gamle vikingers tid. For 1000 år siden kunne dansk siges at være blot en af flere dialekter af det fællesnordiske sprog, som taltes i hele Norden. Siden da er der sket store ændringer i sproget inden for både grammatikken, ordforrådet og udtalen.
- Den største ændring skete fra cirka år 1000-1500. Siden er der sket noget, men ikke helt så meget som i den første del af årtusindet. Gorm den Gamle talte stort set ligesom islændinge i dag, og dem kan man jo ikke uden videre forstå, siger Hans Götzsche.
Kilde: videnskab.dk