19. august 2015

Skal Dansk Sprognævn være en bidsk vagthund?

Skal Dansk Sprognævn være en skolemester, som påtager sig at sige, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert, når det danske sprog udvikler sig? I stedet for bare at registrere de ændringer, der sker?

Dansk Folkepartis har i denne uge foreslået, at Dansk Sprognævn fremover i langt højere grad skal være normsættende.
Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier Andersen mener (i Berlingske), at Dansk Sprognævn allerede blander sig ved at oplyse, hvordan ord staves korrekt og ved at tilbyde oplysning om den rette måde at bruge ordene på:
- Vi oplyser også, hvis vi kan se, at sprogbrugen begynder at bevæge sig væk fra den etablerede norm. Men der skal meget til – det står i vores retningslinjer, at vi skal balancere mellem traditionel og aktuel sprogbrug.
Problemet er ifølge Sabine Kirchmeier Andersen, at man ikke kan normere sproget til alle situationer og alle steder i landet. Samtidig risikerer man ved at forbyde visse udtryk at splitte sproget i en skriftlig og en mundtlig udgave, som over tid kan bevæge sig langt væk fra hinanden.
- Hvordan folk udtrykker sig må stå dem frit for. Vi kan jo ikke give bøder eller på nogen måde forhindre, at man bruger sproget på bestemte måder. Men det har stor betydning for en stabil udvikling, at sproget bliver ordentligt dokumenteret, siger hun.

Forslaget har også medført en livlig debat hos KS på Facebook:

Per Lindegaard Hjorth:Det er godt, at der – igen, igen – forsøges rejst en debat om dansk og sproglig korrekthed. Jeg er dog ikke sikker på, at der opnås større sproglig korrekthed ved at lade Dansk Sprognævn (DSN) være normativ som foreslået af DF. Også selv om jeg ikke bryder mig om, at idiomatiske udtryk tillades med flere, ofte modsatrettede betydninger osv. Men hvis DSN ikke skal være normativ, hvad skal der så til for at opnå større sproglig korrekthed. Er det mere danskundervisning i hele uddannelsesforløbet? Er det mere læsning af litteratur? Eller …?

Martin Kristiansen: Dansk Sprognævn skal både bevare og udvikle det danske sprog. Nævnet skal, synes jeg, ikke give efter for 'forkerte' nye tendenser, som at 'en bjørnetjeneste' (klassikeren) eller 'forfordele' kan betyde to ting.

Marianne Jessing: Stil er lettere at opretholde, hvis der kun er en stavemåde for ting. Jeg synes, det så underligt, at to stavemåder kan være lige gode. Her savner jeg, at DS opretholder normen for stavning og en vis standard.

André Jacobsen: På nogle områder; ja. Har endnu til gode at forstå hvordan et ord som "forfordelt" kan have to modsatrettet betydninger - den slags gør et sprog ganske plumret. Hvad angår nye udtryk; nej. Lad os hellere omfavne at vores sprog bliver større og mere farverigt.

Thomas Gringer Jakobsen:Det er ikke noget problem, at der kommer nye ord ind i sproget. Men hvis vi ikke er enige om, hvad ordene betyder, kan vi ikke kommunikere. Dansk Sprognævn burde melde klart ud, hvad der er korrekt dansk. Også selvom lille Ole bliver ked af, at han havde misforstået et ord.

Se hele debatten og bland dig her

Prøv også at læse artiklen ”Sprogforvirring” fra Berlingske i denne uge