Afskaffelsen af Store Bededag som helligdag blev besluttet af Folketinget i februar måned 2023, men lovændringen træder altså først i kraft pr. 1. januar 2024.
Hvis du er fastansat og har en fast månedsløn, og fremover skal arbejde på Store Bededag, vil din arbejdstid blive forøget. Derfor har du ifølge lovændringen krav på en økonomisk kompensation, svarende til et løntillæg på 0,45 % af din årsløn. Tillægget skal betales fra 1. januar 2024 og frem. Din arbejdsgiver skal beregne tillægget af din fast påregnelige løn, hvilket betyder, at der også skal betales tillæg af pensionsbidrag, og andre faste tillæg. Tillægget skal også indgå i grundlaget for beregning af ferietillæg.
Din arbejdsgiver kan selv vælge, om de vil udbetale løntillægget to gange årligt sammen med ferietillægget i maj og august måned, eller om de vil udbetale det løbende hver måned med din løn.
Husk at tjekke, om du får tillægget, på din lønseddel.
Og lige en ”detalje” i forbindelse med dette løntillæg: Husk både dig selv og din arbejdsgiver på ved din kommende lønforhandling, at tillægget ikke i sig selv er en lønforbedring. Du får det, fordi du arbejder mere
Hvis du er i tvivl om du er berettiget til løntillægget, eller om din arbejdsgiver har beregnet det korrekt, er du meget velkommen til at kontakte os Kontakt (kommunikationogsprog.dk)
Foto Unsplash