Sådan bliver du kommunikationschef

Foto: Robert Baker

En række chefer peger med afsæt i KOM magasinets kommunikationschefundersøgelse på, hvordan man tager skridtet fra at være medarbejder til at blive chef.

Hvis du har en drøm om en dag at blive chef, skal du arbejde hårdt for det. Men det kan også betale sig at være ydmyg.

I en række artikler har KOM magasinet beskrevet kommunikationsbranchens tilstand med udgangspunkt i den store kommunikationschef-undersøgelse. Vi ser nu på, hvem cheferne er, og hvordan man selv bliver chef, hvis man skulle gå med de drømme. En ekspert og tre chefer giver deres bud.

Kommunikationschefen er moden 
Gennemsnitsalderen for de kommunikationschefer, der har deltaget i KOM magasinets store kommunikationsundersøgelse, ligger på 45 år.
Det tyder ifølge Anders Rendtorff, der er underviser på CBS og tidligere kommunikationsdirektør i blandt andet Vestas, Coloplast og Telia, på, at cheferne i dag har en vis modenhed.
”Man starter ikke sin karriere som kommunikationschef. Det tager noget tid, før man når det punkt. Der skal en vis erfaring til,” siger han.

Cheferne skal tænke forretning
Anders Rendtorff og de tre chefer, som KOM magasinet har talt med, peger alle på, at det er helt essentielt, at den moderne kommunikations-chef har forståelse for forretningen.
”Det er i dag et krav, at man har en langt større forretningsmæssig indsigt,” siger han.
Han bliver suppleret af Christian Schultz, kommunikationschef i Brøndby IF.
”Man er som kommunikationschef med til at forme fremtiden for virksomheden. Man skal træffe beslutninger, der også har konsekvenser for salg og marketing og for andre dele af organisationen. Det vil sige, at man skal have en stor bevidsthed omkring, hvordan organisationen virker. Man skal have en massiv indsigt i drift af en virksomhed,” siger han.

“Det er både vigtigt at have kommunikationsfagligheden i orden og at kunne tænke strategi

At have kommunikationsfagligheden i orden er selvfølgelig også en del af pakken.

Jonas Bladt Hansen, der er intern kommunikationschef i Arla, er enig. Han er uddannet cand.merc. i strategi, organisation og ledelse og har tilegnet sig kommunikationsfagligheden op igennem karrieren. Han fremhæver, at det netop ikke er et enten-eller, da det både er vigtigt at have kommunikationsfagligheden i orden og at kunne tænke strategi.
Det er kommunikationschef i Mary Fonden Heidi Krumhardt Mortensen enig i. ”Det kommunikationsfaglige er ikke bare en hygiejnefaktor, men en meget vigtig hygiejnefaktor,” siger hun.

Der kommer til at ske en udskiftning blandt cheferne
KOM magasinets kommunikationschefundersøgelse viser, at størstedelen af cheferne har været i deres chefstillinger fra et til tre år. Samtidig viser undersøgelsen, at flest chefer har en humanistisk uddannelse i bagagen.
Anders Rendtorff og Christian Schultz mener, at vi i fremtiden vil se et skifte, hvor flere kommunikationschefer vil have en erhvervsmæssig uddannelsesbaggrund.

”Jeg tror, at der vil ske en naturlig transformation på kommunikationschefgangene i løbet af de næste tre-fire år, hvor der vil komme en naturlig udskiftning. Så vil der komme en ny bølge af kommunikationschefer, der er mere forretningsorienterede,” siger Christian Schultz.

At flest chefer har været i jobbet i et til tre år kan ifølge Anders Rendtorff være en indikator på, at der er en vis bevægelse i kommunikationsfaget.
”Hvis det illustrerer, at der er en vis mobilitet og dynamik, så er det nok ikke helt skævt,” siger han og understreger, at faget i dag professionaliseres ganske voldsomt, og der er et krav til, at man som i chef i dag er meget dygtig.
Han bliver suppleret af Christian Schultz:
”I slutningen af 00’erne og start-10’erne var der fokus på den store fortælling og storytelling. Den tid er i min optik forbi. I dag handler det om meget ærlig og direkte kommunikation. Det handler om, at kommunikation er et middel til at opnå nogle mål i forretningsplanen”.

  • Figur 1: Flest har været i stillingen i et til tre år, 30 procent har været der tre til ti år.
 
  • Figur 2: Uddannelsesbaggrund: flest cand.mag.er/cand.phil.er, derefter journalistuddannede.
 

Flere kvinder 
Undersøgelsen viser desuden, at cirka lige mange kvindelige og mandlige chefer har svaret på undersøgelsen. Ifølge Anders Rendtorff flugter det med, at der i dag bliver uddannet flere kvinder i faget.

  • Figur 3: 53 procent kvinder, 47 procent mænd
 

Tre fjerdedele af cheferne angiver, at de har personaleansvar. Det kan, mener Anders Rendtorff, blandt andet være udtryk for, at der er flere virksomheder, hvor den eneste kommunikationsansatte er kommunikationschefen selv.

  • Figur 4: 3/4 har personaleansvar.
 

Hvordan bliver du chef?
Hvordan bliver man så chef, hvis man skulle gå med de drømme?
Ifølge Christian Schultz kræver det hårdt arbejde, og at man blandt andet skal have fokus på at dokumentere sine resultater.

”Man kan lave en businesscase på sig selv. Man skal kunne bevise, at man er kommet i mål med de opgaver, man tidligere er blevet stillet, og at man har været med til at løfte og udvikle en organisation. Man skal være meget bevidst om at kunne dokumentere den succes, man har, og kunne vise den frem, når man er interesseret i en stilling,” siger han.

Det handler også i høj grad om at have fokus på at identificere og løse problemer, mener cheferne og eksperten.

“En genvej kan være jobskifter, hvor man får forskellig erfaring fra forskellige virksomheder, industrier og sektorer

Jonas Bladt Hansen peger på, at det også handler om at levere resultater samt at have de rette kompetencer på det rette tidspunkt. Han blev selv kommunikationschef, fordi han havde de rette digitale kompetencer, men også beviste, at han kunne skabe netværk i forretningen og gode løsninger til virksomheden.

Heidi Krumhardt Mortensen peger på, at man i høj grad skal spille sig selv ind i forhold til de mål, som virksomheden har.

Anders Rendtorff, der selv har været kommunikationsdirektør, peger på, at man i høj grad skal øve sig.

”En genvej kan være jobskifter, hvor man får forskellig erfaring fra forskellige virksomheder, industrier og sektorer. Det er heller ikke atypisk, at man har haft en periode som konsulent, inden man bliver chef,” siger han.

Vær ydmyg
Det hjælper også med en vis portion ydmyghed, mener Anders Rendtorff.
”Hvis man har mindre fokus på sig selv og mere fokus på forretningens dagsorden, så hjælper det. Der er mange, der er for optaget af sig selv og at legitimere det, man har lavet. Der er færre, der har forstået, at det en chef har brug for, det er at få løst nogle af sine problemer. Det kan den gode medarbejder godt regne ud,” siger han.

Han nævner, at man også skal ville være chef, for det er ikke altid lige sjovt.
”Det kan godt være, man vil være chef, fordi det er mere prestigefyldt. Men der er også en masse arbejde i at være chef, som egentlig ikke er særligt sjovt. Det kan være administrative og politiske ting og håndtering af medarbejdere. Og så er der en masse slid. Så man skal faktisk have rigtig meget lyst til at blive chef,” slutter Anders Rendtorff.

Tema: Sprog i verden
Tekst: Rune Eklund Meidell, Bias

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 111, november 2018.