22. maj 2019

Registrerer du din arbejdstid? Det siger EU-domstolen, at du skal (have mulighed for)

/files/assets/news/alex-kotliarskyi-361081-unsplash-1.jpg

I Danmark har vi ikke en lov, som siger, hvor mange timer, den normale arbejdstid er. Men vi har regler for, hvor meget man højst må arbejde og hvor mange pauser, man skal have. 

Foto: Sk/Unsplash


Reglerne stammer fra EU og nu har EU-domstolen sagt, at din arbejdsgiver skal sørge for, at din arbejdsgiver – og du - rent faktisk kan følge med i, hvordan det egentlig går med arbejdstiden.​Arbejdstidsloven siger blandt andet, at man ikke må arbejde mere end højst 48 timer inklusive pr. uge i gennemsnit inklusive overarbejde over en 4 måneders periode.

Reglen stammer fra et arbejdstidsdirektiv fra EU. Dén regel er ikke ny.

Men EU-domstolen har den 14. maj 2019 afsagt en dom, som tilfører noget nyt. Domstolen siger nemlig – lidt firkantet sagt – at det ikke nytter noget, at man har en regel, som skal sikre en rimelig balance mellem arbejds- og privatliv, hvis man ikke er i stand til at dokumentere, at der leves op til reglen.

Og det kan være svært, hvis man ikke registrerer, hvor meget der arbejdes. Derfor finder domstolen, at arbejdsgiver har en forpligtelse til sikre, at arbejdstiden registreres. Sidstnævnte er nyt, og derfor må der nu gå et arbejde i gang med at se på, om den danske arbejdstidslov skal ændres.

KS’ formand, Per Lindegaard Hjorth er glad for den klare dom og ser frem til arbejdet med at implementere dens konsekvenser i dansk lovgivning:

”KS’erne er om nogle vant til at give den en skalle, når der er behov for det. Og sådan skal det være. Men der skal også være en grundlæggende balance mellem arbejdstid og privatliv. Det er vigtigt, at det ikke permanent stikker af, og derfor er der behov for rammer for arbejdstiden. Jeg synes i den forbindelse, at domstolen ser rigtigt, når den siger, at det er et arbejdsgiveransvar rent faktisk at følge med i, hvordan det går med arbejdstiden. Det handler om fælles overblik og balance mellem opgaver og tid. Men det handler også om en balance mellem regler og netop en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Herunder den selvstændige arbejdstilrettelæggelse, som er kendetegnende for de fleste KS’ere. Det skal ikke undergraves af hverken for snærende regler, en følelse af overvågning eller system- og dokumentationskrav, som ikke passer til den enkelte arbejdsplads. Dette må nødvendigvis også indgå, når vi skal til at drøfte, hvorledes EU-domstolens dom skal indarbejdes i dansk lovgivning”.

Formanden tør ikke spå om, hvornår dette arbejde går i gang, men håbet er, at det er hurtigst muligt efter valget og i hvert fald efter sommerferien.

Hvis du har spørgsmål til reglerne om arbejdstid, sidder vi klar med svar og sparring. Det er blot at skrive: https://kommunikationogsprog.dk/kontakt eller ringe på 3391 9800.