Regeringen lægger op til igen at spare på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser står til at miste 280 millioner kroner ved årsskiftet, hvor det såkaldte taxameterløft til disse uddannelser udløber. Et stop for løftet vil forringe uddannelseskvaliteten for tusindvis af studerende, mener KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Selvom samtlige af Folketingets partier under valgkampen lovede, at takstforhøjelsen på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser skulle videreføres, tyder meget nu på, at regeringen og dens støttepartier påtænker at bruge taxameterløftet som politisk kapital i finanslovsforhandlingerne.

KS-formanden mener, at det imidlertid er dybt uansvarligt at gamble med de studerendes uddannelser i et uforudsigeligt politisk spil og vidner om en manglende indsigt i, hvad konsekvenserne vil være af ikke at videreføre taxameterløftet.

Forringede vilkår
Besparelser i den størrelsesorden kan ikke undgå at medføre afskedigelser af undervisningskræfter. De færre undervisere per studerende betyder mindre feedback og vejledning, mere undervisning på store hold og mere selvstudium.

“Det er udviklingen af uddannelserne, der sættes i bakgear. Og det er underligt i en tid, hvor der aldrig har været et større behov for at udvikle indholdet og læringsformerne på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser end i dag”, siger Per Lindegaard Hjorth.
Arbejdsmarkedet efterspørger nemlig kandidater, der har digitale kompetencer og kan arbejde tværfagligt.

“I et samfund, der bliver mere og mere komplekst, mere og mere digitalt og mere og mere medieret er der brug for flere og flere kommunikatører. I vores samfund er god kommunikation også velfærd”, understreger Per Lindegaard Hjorth.

Ifølge Jesper Langergaard, der er direktør fra Danske Universiteter, drejer besparelserne sig om cirka 300 millioner kroner årligt. Det er alle universiteter på nær DTU og ITU, der vil blive ramt.