På trods af digitaliseringen er engelske ord ikke ved at fortrænge det danske sprog

En stadig større del af vores kommunikation foregår digitalt, men selvom engelsk er det foretrukne sprog for robotterne, er der ikke tegn på, at det skriftlige danske sprog er truet, ifølge Dansk Sprognævn.​

Foto: Alex Block

“Joiner du ikke vores party?”, “Kan du skype senere?”, “Har du set, hvad han tweetede i morges?”

Det skorter ikke på de engelske gloser, når vi taler med hinanden om, hvordan vi gamer på computeren eller chatter på apps på smartphones - for nu at bruge endnu en håndfuld engelske ord.

Alligevel er der ikke sket nogen markant stigning i antallet af importerede ord i det anvendte danske sprog over de seneste år, ifølge Dansk Sprognævn. Faktisk er andelen af importord blevet mindre i perioden 2000-2016, i hvert fald når man ser på det skriftlige sprog. Det viser en endnu ikke offentliggjort forskningsprojekt, som Sprognævnet står bag.

Sprogteknologi på dansk halter

Når man skal bede iPhone-Siri om hjælp eller få bilradioen til at skifte kanal, skal man gøre sig umage med at tale højt og tydeligt, hvis man skal gøre sig nogle forhåbninger om, at ordren går igennem - i hvert fald hvis man gør det på dansk.

Den dansksprogede stemmestyrede teknologi halter stadig langt efter den engelske, både når det handler om sprogteknologien i tv, højtalere, og hvad vi ellers bruger til privat brug, men især også når det gælder professionelle teknologiske værktøjer til for eksempel håndtering af store mængder data.

Det forklarer Thomas Hestbæk Andersen, der er direktør i Dansk Sprognævn.

“For eksempel har IBM programmet Watson, der kan sortere i vanvittig store datamængder, men den kan kun gøre det på engelsk. Der er ikke nogen af de her systemer, som er udviklet til dansk, så det vil sige, at vi ikke har de samme muligheder for at tage et stort korpus af for eksempel medicinske tekster eller fagtekster og gennemtrawle dem for at finde nye mønstre. Også korrektur- og grammatikkontroller er alt andet lige mindre avancerede og præcise, når vi bruger dem på dansk,” siger Thomas Hestbæk Andersen.

Læs mere i Kommagasinet nr. 120 der udkommer i uge 25.