11. oktober 2016

Overvejer du at starte for dig selv?

Der er mange udfordringer og praktiske spørgsmål som selvstændig erhvervsdrivende - både inden beslutningen om at starte for sig selv bliver taget og senere, når du har taget springet og er i gang med at bygge din virksomhed op.

Er du selvstændig konsulent? Eller overvejer du at blive det?

Så ligner du mange andre. Antallet af højtuddannede, der vælger at blive selvstændige, er stigende. Hvis du er en af dem, der går og tænker på om det kunne være noget for dig, så er der hjælp at hente i KS.
Dels på vores hjemmeside, hvor du kan få tips og råd om at drive egen virksomhed.

Dels kan du troppe op til et af de arrangementer for selvstændige og freelancere, som vi afholder gennem året.
Her i slutningen af oktober afholder KS i samarbejde med AJKS og Brockstedt-Kaalund Advokater et arrangement i Aarhus om det at være selvstændig konsulent: Selvstændig konsulent - Virksomhedsform og a-kasse regler.

På mødet vil advokaten have fokus på de gode råd omkring valg af virksomhedsform samt informere nærmere om hvad det vil sige at være selvstændig konsulent i praksis. Er du for eksempel klar over, at dit valg af virksomhedsform har betydning for din ret til dagpenge hvis du mister dine kunder og må lukke virksomheden ned?

AJKS vil samtidig fokusere på hvilke A-kasse regler, du skal være opmærksom på i forbindelse med opstart af selvstændig virksomhed, blandt andet reglerne om supplerende dagpenge og selvstændig bibeskæftigelse.

Det foregår næste gang i Aarhus torsdag den 27. oktober 2016 – fra 16:30 til 18:30

Tilmeld dig her