Ny trepartsaftale skal hjælpe arbejdspladser og ansatte som er hårdt ramt af corona

25. november 2021

Arbejdsmarkedets parter og regeringen har tirsdag indgået en ny aftale, som både skal hjælpe lønmodtagere og arbejdsgivere, hvis ansatte må blive hjemme på grund af corona.

Aftalen indeholder to elementer

  1. Refusion af sygedagpenge til virksomheden fra første sygedag, hvis den ansatte er smittet med corona.
  2. Barselsdagpenge til forældre, der er nødt til at passe et barn, der er hjemsendt fra skole eller daginstitution på grund af corona.

Ordningen skal gælde i perioden fra den 23. november 2021 og frem til den 28. februar 2022, og den omfatter også selvstændige.

De nye regler skal give en tiltrængt økonomisk håndsrækning til såvel virksomheder som ansatte i en tid, hvor antallet af corona-smittede desværre er støt stigende igen.

Ordningen fortsætter linjen fra den der tidsligere aftale, der udløb den 1. juli i år. Til forskel fra sidste gang, er det denne gang ikke et krav at man i tilfælde af hjemsendt barn skal bruge omsorgsdage eller 1.- og 2. barns sygedage inden man kan få barselsdagpenge.

Regeringen har bedt Folketinget om en hastebehandling af lovforslaget.

Du er velkommen til at kontakte KS, hvis du har spørgsmål.