Ny arbejdsmiljøaftale på vej
Der er gode takter og gode ambitioner i regeringens forslag til ny arbejdsmiljøaftale, men det er alt for uambitiøst, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.
Regeringen har fremlagt forslag til ny arbejdsmiljøaftale, og det er naturligvis noget der er blevet set frem til med spænding, ikke mindst i KS, hvor vi fortsat oplever et stigende antal medlemmer, der henvender sig med problemer med det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress og dårlig ledelse.
Hovedoverskriften i forslaget er, at der skal være et sikkert og sundt arbejdsmiljø på det danske arbejdsmarked.
Aftaleforslaget falder i tre spor:
1. En fremtidssikret arbejdsmiljøindsats
2. En stærk indsats mod social dumping
3. En styrket indsats for et godt arbejdsmiljø
Der er gode takter og gode ambitioner i forslaget, men desværre må vi konstatere, at forslaget næsten er helt uden ambitioner på det område, der især har KS’ bevågenhed: det psykiske arbejdsmiljø.
Der er et alarmerende fravær af forslag til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø – herunder forebyggelse af stress og dårlig trivsel. Vi kan konkludere, at vi endnu engang må konstatere, at det psykiske arbejdsmiljø ikke på nogen måde sidestilles med det fykiske arbejdsmiljø. Området prioriteres ikke, og det er ikke første gang vi ser det.
Da der tidligere blev vedtaget en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø med tilhørende vejledninger, var det et stort skridt på vejen til anerkendelse af vigtigheden af bekæmpelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men disse tiltag skulle gerne følges op og udbygges og ikke stå alene.
Vi ved i KS, og det gælder også i de øvrige akademikerorganisationer, at medlemmerne i stor stil rammes af forskellige former for følger af dårligt arbejdsmiljø. Medlemmer sygemeldes med stress og dårlig trivsel og angst – og de har ofte svært ved at tale med deres respektive ledere om problemerne. Medlemmerne vender tilbage til jobbet fulde af håb om at kunne begynde at arbejde igen, men ofte bliver belastningen igen for stor og ingen samler op. Mange ledere er ganske enkelt ikke klædt på til at håndtere og forholde sig professionelt til den form for sygdom.
Problemstillingen er velkendt og Akademikerne gør igen og igen opmærksom på det i de respektive relevante fora, så det kan undre at et forslag til ny arbejdsmiljøaftale fra regeringens side slet ikke har så meget som nævnt en mulighed for øget indsats på området.
Med udskrivning af Folketingsvalget ved vi ikke hvor forslaget ender – vi krydser fingre for, at det kan få et brush up og nogen ”opdager”, at der mangler et indsatsområde for en stor og vigtig del af arbejdsmiljøet.