6. oktober 2015

Nu er der under 80.000 efterlønnere

Nu er der under 80.000 efterlønnere

En ny medlemsstatistik fra AK-Samvirke viser, at antallet af efterlønnere nu er på godt 78.000. Antallet af efterlønnere har dermed været faldende siden 2007.
Ser man nærmere på udviklingen, er det værd at bemærke, at frem til og med 2013 har udviklingen været drevet af, at folk ønskede at blive længere tid på arbejdsmarkedet og dermed udskyde deres efterløn – eller helt undlade at benytte sig af ordningen. Efterlønsreformen trådte først i kraft fra 2014. Fra 2014 og frem skyldes en væsentlig del af udviklingen efterlønsreformen. Reformen betyder, at efterlønnen gradvist udfases for personer under 61 år i 2014 og 2015. Det medfører, at der er færre årgange, som har mulighed for at gå på efterløn.
I juli måned 2015 viser den nye opgørelse, at der ikke længere er flere 60-årige, som modtager efterløn. Som led i efterlønsreformen stiger efterlønsalderen frem til 2019 gradvist til 63 år.

Spies-reklame hitter globalt
Spies Rejser gik i sidste uge i luften med kampagnen ”Do it for Mom”, og der er al mulig grund til at lade champagnepropperne springe hos de bureauer, der har været involveret i kampagnen.
Det gælder bl.a. Robert/Boisen & Like-minded, Radius Kommunikation og Be On, der har været med til at sørge for, at ”Do it for Denmark” i den grad er kommet ud over stepperne.
Lige nu blander den tilknyttede reklamefilm sig eksempelvis i toppen af Unruly og Mashables Viral Video Chart.
Dertil kommer, at en lang række internationale medier, heriblandt Huffington Post, Daily Mail, Bild og Washington Post, også har omtalt ”Do it for Mom”.
Kampagnefilmen er set 3,9 millioner gange på YouTube, mens Spies’ Facebook-opslag om den nye film samlet har medført langt over 133.000 likes, delinger og kommentarer.
Dertil kommer, at flere markante personligheder verden over også har valgt at dele og kommentere filmen på deres Facebook-sider.
Det gælder bl.a. skuespilleren Ashton Kutcher, som i dag har delt kampagnen på Facebook med ordene: ”Det er en kreativ løsning på et reelt problem”.
Kilde: markedsforing.dk

KiMs går all in
Storstilet satsning på fremtidens forbrugere, hedder det fra KiMs, der nu tager endnu skridt i ung retning med KiMs All-In Chips. Kampagnen er skræddersyet til YouTube, og der lægges et nyt afsnit ud hver uge.
Der er desuden indgået partnerskab med Splay netværket, og seks udvalgte YouTubere er blevet engageret og skal give deres bud på at ”gå all-in”.
– KiMs har lavet et produkt med fuld smæk på smag, kvalitet og en iøjnefaldende indpakning, siger Kristoffer Bæk-Mikkelsen, Head of Innovation, PHD Copenhagen.
– Rent kommunikativt har én af hovedopgaverne også været at iscenesætte selve udtryksformen All-In, og det har vores samarbejde med YouTuberne kunne gøre på en troværdig, og for målgruppens vedkommende, relevant facon.
– Slaget om de unges gunst er afgørende for at sikre den fremtidige forretning, siger Anders Hybholt, Produkt Gruppechef, KiMs.
– Med All-In er formålet at bygge bro til de nye forbrugere, som udgør en stor del af storforbrugerne af chips, men som til gengæld er mindre loyale og meget prisbevidste. KiMs opgave er at tilbyde produkter af høj kvalitet og sørge for at have det rette sortiment, som passer til de vigtigste målgrupper.
Serien har sit omdrejningspunkt på Youtube, og der bliver distribueret et nyt afsnit hver uge.
Indtil videre har serieindholdet generet over 400.000 visninger. I slutningen af hvert afsnit opfordres brugerne til selv at definere deres all in moment via Instagram og hashtagget #KiMsAllin
Kilde: markedsforing.dk

Håndskrevne breve skaber begejstring
Forsikringsselskabet Tryg soler sig i glade tilbagemeldinger, efter at de er begyndt at skrive til kunderne i hånden. »Ved at skrive i hånden viser vi, at der sidder et menneske i den anden ende,« siger kundedirektør
»Det skaber åbenbart et kæmpe indtryk at få noget, der er håndskrevet,« fortæller kundedirektør i Tryg.
”Havde aldrig i livet regnet med at få et personligt og håndskrevet velkomstbrev – TAK.”
Denne FB-hilsen og mange tilsvarende glade tilkendegivelser kan medarbejderne i forsikringsselskabet Tryg i disse måneder gå og sole sig i. Og bagved ligger et ganske enkelt kommunikativt greb: håndskrevne breve.
Siden juni har Tryg forsøgsvist opfordret alle medarbejdere med kundekontakt til at bruge håndskrevne breve til eksempelvist velkomstbreve eller personlige hilsner. Og standard-formuleringerne er også smidt i den virtuelle skraldespand. Medarbejderne skal selv finde på ordlyden. En ubetinget succes, siger kundedirektør i privat-afdelingen Malene Mølgaard.
»Det skaber åbenbart et kæmpe indtryk at få noget, der er håndskrevet, fra sit forsikringsselskab. De fleste kunder vender faktisk tilbage for at kommentere vores henvendelse, enten på mail eller også skriver de selv i hånden. Og det er jo super givende for medarbejderne at få de her tilfredse tilbagemeldinger fra kunderne,« fortæller hun.
Kilde: journalisten.dk