24. januar 2017

Når man bliver spurgt om noget, skal man ofte overveje at sige ja

Da CBS-ledelsen besluttede at sammenlægge Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL) og Department of International Business Communication (IBC), skulle de også finde en leder til det nye institut. Det blev Dorte Salskov-Iversen, PhD, leder af IKL og Vice-president of international affairs på CBS – og KS-medlem.

Department of Management, Society and Communication. Det er navnet på det nye institut på CBS, som blev til, da IKL og IBC blev lagt sammen. Det nye institut kommer til at ligge i Dalgas Have, som er den eneste bygning, der kan huse, hvad der bliver CBS’ største institut.
Dorte Salskov-Iversen er allerede i gang med arbejdet fra kontoret i Dalgas Have. Hendes karriere har ført hende fra en cand.ling.merc. (engelsk og fransk) på CBS og videre op i CBS-systemet, fra hun var aktiv i De studerendes Råd, til hun i dag er leder for det største institut på CBS med omtrent 100 forskningsmedarbejdere.

Siden studiedagene har Dorte Salskov-Iversen aldrig helt forladt CBS som arbejdsplads. Men retningen kom til at fjerne sig fra det erhvervssproglige til det tværfaglige, da hun efter diverse kortvarige jobs blev ansat som PhD-studerende på det daværende SPRØK Center, det tværfaglige uddannelsesmiljø, hvor man satte forskere fra de daværende økonomiske og erhvervsøkonomiske fakulteter sammen.

”Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det ikke var noget for mig at blive oversætter. Men jeg tror stærkt på humaniora som et vigtigt bidrag til både forretning og samfund, så jeg har brugt det sproglige og det humanistiske på en lidt anderledes måde,” siger hun.

"Jeg har taget den kulturelle forståelse med mig fra sprogfagene"


”Da jeg fjernede mig fra min oprindelige uddannelse så jeg, at man i andre teoretiske komplekser arbejder med sprog som et socialt felt, og jeg har taget den kulturelle forståelse med mig fra sprogfagene.”

Dorte Salskov-Iversens forskningsfelt er organisation og ledelse med særligt fokus på det offentlige område.  Hun blev adjunkt og siden lektor og det var som lektor, hun begyndte at få forskellige ledelsesopgaver, hvor det første var jobbet som studieleder på SPRØK-uddannelsen. I 2006 blev hun så institutleder på IKL, og det job har hun været utroligt glad for.

”Uddannelserne skal gerne være både en tumleplads og fagligt veltilrettelagte for unge mennesker, så de får de kompetencer, der gør dem i stand til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger. En kandidatuddannelse er en ’license to operate’.”

Til en anden liga
På SPRØK blev Dorte Salskov-Iversen en del af det, hun kalder et innovationsryk, som gav et gevaldigt skub fremad. CBS voksede fra en dansk/københavnsk institution til en internationalt orienteret business school, og de klassiske uddannelser udviklede sig.
”CBS rykkede op i en anden liga, og det var jeg en del af,” siger Dorte, der blev vice-president of international affairs i 2007, hvilket hun stadig er.

Men hvad skal der til for at få sådan en karriere?
”Når man bliver spurgt om noget, skal man ofte overveje at sige ja. Der er altid en masse at lære og man skal være både stålsat og ydmyg,” siger Dorte.

Hun har følgende gode råd til hvad der skal til, hvis man gerne vil gøre karriere i universitetsverdenen:

  • Man skal være passioneret omkring forskning og videregående uddannelse.

  • Man skal have mod på at kaste sig ud i forandringer.

  • Man skal interessere sig for, hvordan man skaber viden i samarbejde med andre. ”Vi bruger meget co-creation, både sammen med andre forskere i ind- og udland, med private og offentlige organisationer og i forhold til de studerende”.

  • Som leder skal man være i tæt dialog med de medarbejdere, man har ansvaret for og man skal forstå deres kompetencer. Guldet ligger i de rigtige menneskelige ressourcer.

Hvordan har den nye institutleder det med den situation hele universitetssektoren er i nu?
”I flere år har vi i universitetssektoren håndteret en årlig rationaliseringsøvelse på 2 procent. Væksten er nu stoppet og de økonomiske scenarier fremad stiller store krav til os alle, for vi skal fortsat udvikle os. Så hvordan kan vi blive endnu bedre, selvom vi ikke har midlerne? Her arbejder vi blandt andet med, hvordan vi kan øge de andre indkomster – EU-forskningsmidler, fonde og så videre. Men forskningsfunding er stærkt konkurrencepræget, så vi skal være stærke”, slutter Dorte Salskov-Iversen.

Tekst / Anne Nimb