20. januar 2016

Min rejse gennem skyerne

Jordan lærte mig, at jeg skal være taknemmelig for det jeg har, og kæmpe for det jeg vil have, skriver Sarah Salim, der studerer IVK Arabisk og International Virksomhedskommunikation på Syddansk universitet. Sarah var en af modtagerne af sidste års KS Studielegater og var på studieophold i Jordan.

Tiden er fløjet af sted, mens jeg har været væk, og de oplevelser jeg har fået under mit udlandsophold, er nu blevet minder for livet. Mit første skridt var at sige farvel til min højtelskede familie vel vidende om, at jeg ikke skulle se dem igen i lang tid. Det var nok det hårdeste jeg havde oplevet i længere tid, da jeg sagde på gensyn til en stor del af mig selv. Men nu var det altså tid til, at jeg skulle stå på egne ben og klare mig selv. Nu var det tid til en ny fase i mit liv, en fase jeg senere hen blev mere og mere taknemmelig for, og som jeg nu savner gevaldigt.
Mit udlandsophold skulle foregå i Jordan, og fordi jeg før havde været i Libanon, var min første tanke, at landene sikkert mindede meget om hinanden. Libanons kultur var noget jeg havde kendskab til, og jeg tænkte derfor, at jeg sikkert ville møde samme kultur. Rigtigt nok passede nogle af mine forudsigelser omkring fællestrækkene - eksempelvis gæstfriheden. Men fællestrækkene som jeg oplevede det, var dog få. Jordan, ligesom Libanon, havde sin helt egen kultur og historie, og de mennesker jeg mødte på min vej, eksempelvis i Petra, var uden tvivl med til at forskønne Jordan.
Ud over Jordans smukke historie, kultur og gæstfrihed blev min familie udvidet. Jeg tog af sted på udlandsophold med en gruppe mennesker, som endte med at blive min klippe. Vi traf beslutninger i fællesskab, og vi lærte at stole på hinandens valg, selvom vi ikke havde nogen større relation til hinanden før vi tog på opholdet. Vi lærte at arbejde sammen, og samtidig lærte jeg at stå på egne ben.
Jordan rykkede mine grænser, men den gav mig så meget til gengæld. Den gav mig et større perspektiv på verden, da jeg for eksempel mødte mange, der havde meget mindre end jeg selv, og som stadig var dybt taknemmelige for det de havde. Jordan lærte mig, at jeg skal være taknemmelig for det jeg har, og kæmpe for det jeg vil have. Det lærte mig, at man skal værdsætte de mennesker der smiler til en og vil en godt, for de er en velsignelse.
Jeg kender mig selv bedre nu end jeg gjorde før, da jeg fik lov til at stille mig selv spørgsmål hver dag, som krævede svar. Der har været mange nedture og opture, men alle har været oplevelser - oplevelser der nu får mig til at trykke øjenlågene sammen og løfte på smilebåndene. Oplevelser mit hjerte nu inderligt savner, og som jeg altid vil have med mig i tankerne. Fra hjertet tak til alle de der har været med til at gøre mit ophold så mindeværdigt for mig. I vil altid have en speciel plads i mit hjerte.