15. september 2015

Marketing-gigant åbner i DK

Marketing-gigant åbner i DK
Epsilon, en af verdens toneangivende digitale marketingvirksomheder, når det gælder bl.a. DM og CRM, åbner nu kontor i Kødbyen i København.
Dermed kan de eksisterede spillere på det danske marked se frem til øget konkurrence fra et firma, der i dag skriver globale kunder som Dell, Google, Hilton og Jaguar på kundelisten.
Virksomheden favner bredt. Det var eksempelvis Epsilon, der byggede Apples første server i slutningen af 80’erne, og i dag står firmaet bl.a. for Hiltons loyalitetsprogram globalt inkl. alle mail-udsendelser, kobling til alle affiliate-aftaler etc.
Mest kendt er Epsilon dog nok for det tætte, globale samarbejde med Google. Epsilon er virksomheden bag Double-Click.
Kilde: markedsforing.dk

Nye varer hitter på DBA
DBA er blevet et populært salgsvindue for webshops, der serverer nye produkter for mennesker, der primært er i markedet for at købe brugt. Præcisionen i segmenteringen sikrer, at ROI er meget fin for annoncørerne.
Det er ved at være et år siden, at DBA Business med et helt nyt produkt gav virksomheder endnu bedre mulighed for at sælge deres nye varer på DBA (Den Blå Avis, red.).
Status er i dag, at visningen af nye varer samlet udgør hele 30 pct. af udvalget på DBA. Især mindre og mellemstore webshops gør brug af DBA Business.
I løbet af det sidste år er 2.000 kunder kommet til DBA Business, og ambitionen er at fortsætte væksten. Helt konkret lyder målet at blive den foretrukne platform for webshops, og de skal tiltrækkes med nøgleproduktet DBA TopAnnoncer.
I sin nuværende form udgør erhvervsannoncerne 30 pct. af alle annoncer på DBA, og er dermed blevet populær for webshops. Annoncerne kan nå brugere, der specifikt søger på brugte varer, men nu også kan blive tilbudt fabriksnye varer via annoncemodulet.
Kilde: markedsforing.dk

DR overvejer betalingsmur på nettet
er for store. DR er for dyre. Og DR er unfair konkurrence.
Anklagerne mod DR har været mange, og er kommet fra både regeringen, det blå parlamentariske flertal og for de kommercielle danske medier som Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten.
Siden sommer har DR modtaget verbale kindheste fra sine modstandere, men DRs generaldirektør har tavst taget imod. Kulturminister Bertel Haarder har efterlyst et udspil fra DR, som kan komme kritikerne i møde, og nu svarer Maria Rørbye Rønn igen på kritikken. Selv om hun langt fra er enig med kritikkerne, så er hun lydhør over for visse dele.
De private medier har beskyldt DR for unfair konkurrence på nettet, og har derfor opfordret DR til at indføre login på DR.dk i lighed med de betalingsmure, som vi kender fra de fleste avisers hjemmesider.
Kilde: journalisten.dk

Restauranter: Her er forskellen mellem jysk og københavnsk markedsføring
Selv om Danmark geografisk er et lille land, er det ikke nødvendigvis den samme markedsføringsstrategi, man skal bruge i hhv. Jylland og København.
De to jyske restaurantkæder, Bone's og Flammen, har i hvert fald måtte ændre deres marketingstrategi for at tilpasse sig åbningen af restauranter i København i forhold til i Jylland. Det skriver Børsen.
Restaurant Flammen, der har ni restauranter i provinsen, markedsfører normalt åbningen af en ny restaurant gennem en kombination af lokale radioreklamer og på taxa'er.
Men den strategi mente adm.dir. Elias Tychsen ikke ville virke, da de skulle åbne en restaurant i København tidligere på året.
"I København er der jo ikke en lokalradio, som sådan, der når ud til så mange, og der er så mange taxa'er i København, så det ville nok drukne", siger han til avisen.
I stedet valgte man onlineannoncering bl.a. gennem Googles displayannoncer. Også placeringen blev anderledes. I Jylland er restauranterne placeret afsides fra bymidten, mens man i København valgte en placering lige ved Tivoli for at øge synligheden.
Kilde: bureaubiz.dk