27. november 2017

Man kan ikke spise ros

Et KS-medlem brød sig egentlig ikke meget om at bede om lønforhøjelse, og hun var efterhånden ret utilfreds med sin løn. Som hun siger, kan hun ikke spise ros, og med hjælp fra KS har hun nu forhandlet sig til 4000 kroner mere om måneden.

Hvis man er ansat i en virksomhed, hvor der ikke er tradition for individuelle lønforhandlinger, skal der en del mod til at bede om lønforhøjelse. Når ledelsen hvert år melder ud, om der kommer lønforhøjelse eller ej, og hvor stor den eventuelt er, uden at lægge op til individuel forhandling, kan det virke, som om lønnen ligger fast og ikke er til at ændre.

Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Det kan være en rigtig god og indbringende ide at beslutte sig for at bede om lønforhandling alligevel. Man skal bare forberede det ordentligt.

Et KS-medlem, som har været ansat i seks år i en virksomhed, der aldrig har lagt op til, at hun kunne lønforhandle, var efterhånden blevet ret utilfreds med sin løn. Dels fordi hun havde fået mere og mere ansvar, blandt andet med at lede og fordele opgaver til sig selv og sine kolleger, dels fordi hun havde en klar fornemmelse af, at en af medarbejderne tjente mere end hende.

”Jeg bryder mig ellers ikke om at kræve, men var begyndt at blive ret mavesur, så jeg besluttede, at nu skulle det være,” siger hun.

”Det var svært, men jeg kunne alliere mig med KS og fik også nogle tips af en privat veninde, som har siddet på den anden side af bordet. Alt i alt brugte jeg omkring 10 timer på forberedelse. Jeg læste lønstatistik, kontaktede KS og talte med jer flere gange, læste lønforhandlingsmateriale, tænkte mig om, indstuderede mine argumenter, så jeg kunne dem udenad, og så arbejdede jeg også på ikke at komme til at virke aggressiv under samtalen”, fortæller hun.

Medlemmets chef er ikke den øverste i den danske filial af virksomheden, hvor hun arbejder, og derfor skal et lønudspil sendes højere op i systemet.

”Så jeg skulle forhandle med en leder, der ikke havde mandat til at bevilge lønforhøjelsen. Det var ikke desto mindre stadig vigtigt at forberede sig grundigt, så jeg kunne forhandle i forhold til ændringerne i mit ansvar og udviklingen af mit job,” siger hun.

Forud for mødet havde medlemmet sendt en mail til lederen, hvor hun havde skrevet en agenda med de punkter, hun ønskede en samtale om, hvor løn var et af dem.

Det viste sig, at samtalen gik virkelig nemt:

”Jeg blev spurgt, hvilket beløb jeg ønskede min løn forhøjet med, og det var det beløb, min leder gik videre med. Et par uger efter fik jeg besked om, at det var i orden. Jeg havde ikke regnet med at få så meget, men det fik jeg altså. Det har betydet, at jeg er blevet mere tilfreds med mit job. Jeg har altid følt mig værdsat, men man kan ikke spise ros, så lønnen betyder også meget,” slutter medlemmet.