Målrettede penge til kompetenceudvikling til dig, der er statsansat

13. januar 2021

Der er fundet ekstra penge i Statens Kompetencefond til kompetenceudvikling af akademikere over 55 år og til statsansatte, der vil styrke deres digitale kompetencer. 

Så har vi fundet flere penge til kompetenceudvikling til dig, der er statsansat. Det har vi gjort i regi af den kompetencefond, som vi aftale ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Vær klar den 26. januar 2021 kl. 10.00. Statens Kompetencefond bevilger penge til individuel kompetenceudvikling til statsansatte. Her bevilger vi penge enten generelt eller til særlige indsatser. Og det er til særlige indsatser, at vi nu har fundet ekstra penge:  


Baggrunden for, at disse to særlige indsatser er udvalgt, er henholdsvis, at vi kan se, at seniorer søger relativt mindre end deres yngre kolleger, og at den digitale udvikling helt generelt giver et stort efteruddannelsesbehov.


Du kan via linksene ovenfor læse nærmere om, hvad der bevilges penge til og de nærmere retningslinjer herfor. Vær opmærksom på, at ansøgningen skal indgives elektronisk og skal være godkendt af din chef. Og vær ikke mindst opmærksom på tidspunktet tirsdag den 26. januar 2021 kl. 10.00. Det er nemlig dér, der åbnes for ansøgninger. Det er ikke muligt at søge før og samtidig er erfaringerne, at der er run på pengene i kompetencefonden. Hvis du ikke søger hurtigt, risikerer du altså, at pengene er brugt.


Der er én ansøgningsrunde til for generelle ansøgninger. Den åbner for ansøgninger den 2. marts 2021 kl. 10.00. Og også her gælder det om at være klar på tasterne med en ledelsesgodkendt ansøgning.
Læs eventuelt mere her.


Statens Kompetencefond er, som nævnt, en del af det, vi aftalte ved overenskomstforhandlingerne i 2018 og gælder derfor kun i den overenskomstperiode, der slutter med udgangen af marts 2021. Men KS har ved de igangværende overenskomstforhandlinger stillet krav om, at fonden videreføres og at der etableres en lignende fond for ansatte i kommuner og regioner.
Læs eventuelt mere om overenskomstforhandlingerne – herunder kravene - her.