Lønstatistikken 2020 – hjælp os med at hjælpe jer
I går landede spørgeskemaet til årets lønstatistik i indbakken hos alle erhvervsaktive KS’ere. Det er et af de vigtigste spørgeskemaer, du kan vælge at bruge tid på.
Vi ved godt, at der kommer mange spørgeskemaundersøgelser, og at mange af os nok på et tidspunkt når en grænse for, hvor mange vi kan finde tid til at besvare.
Men spørgeskemaet til lønstatistikken er – i al beskedenhed – et af de vigtigste at bruge tid på. Det er det fordi, lønstatistikken er et af de vigtigste redskaber i din og andre KS’eres forberedelse til lønforhandlinger. Og den bruges: Over tusinde gange om måneden klikkes der ind på Lønberegneren på hjemmesiden.
Så vi håber, at du vil svare. Dermed hjælper du andre KS’ere og KS. Vi kvitterer med den mest målrettede lønstatistik for kommunikations-, sprog- og marketingfolk. Samt chancen for at vinde ét af fire SuperGavekort á hver 1.000 kr.
Svar gerne så hurtigt som muligt – så undgår du også de remindere, som vi sender ud for at sikre, at ingen har overset spørgeskemaet. Sidste frist for besvarelse er tirsdag den 27. oktober.
Har du spørgsmål til lønstatistikken eller udfyldelsen af spørgeskemaet, er du meget velkommen til at skrive til lonstatistik@kommunikationogsprog.dk.
På forhånd mange tak for hjælpen!
KS tilbyder den 2. og 9. november kursus i lønforhandling, som du tilmelde dig her og her.