27. november 2013

Lønsedlen kan være en dyr fornøjelse

- Hvis ikke jeg havde været opmærksom på, hvad der faktisk stod på min lønseddel, så havde jeg måske bare accepteret at tilbagebetale de 10.000 kroner.
Sådan siger et KS-medlem, som for nylig fik en særdeles ubehagelig besked. Medlemmet havde været ansat i et projekt og da projektet udløb, udbetale arbejdsgiveren hende godt 10.000 kroner for meget i feriepenge. Eftersom flere offentlige instanser holder øje med, hvad du får udbetalt af penge – det gør de, hvis du for eksempel får boligsikring eller hvis du har børn i daginstitution – så forlangte Udbetaling Danmark, at medlemmet betalte 10.000 kroner tilbage for meget udbetalt boligsikring.

Medlemmet fik hjælp fra KS til at gennemgå alle hendes lønsedler og vi kunne i den forbindelse gøre hende, hendes arbejdsgiver og Udbetaling Danmark opmærksom på, at der var sket en fejl. Resultatet er, at Udbetaling Danmark på baggrund af vores skriv indtil videre har opgivet kravet om tilbagebetaling.
- ”Forløbet har vist mig, at det kan få økonomiske konsekvenser, hvis man ikke holder øje med sin lønseddel. Den skal være korrekt, ellers kan det få konsekvenser på områder, du måske ikke havde forestillet dig, siger medlemmet.

Forstå din lønseddel
KS afholder to arrangementer om lønsedlen. Et for offentligt ansatte og et for privatansatte. Begge i København og der er også arrangementer på vej i Aarhus.
Så hvis du er en af dem, som kigger på din lønseddel, finder bundlinjen og tænker ”det er sikkert som det skal være”, eller hvis du har en fornemmelse af at tallene på din lønseddel ikke er skrevet til dig.  Så kom til gå-hjem-møde, hvor vi ikke bare sætter dig i stand til at forstå din lønseddel, men også løbende holde øje med, om tingene er, som de skal være.