“Ledelse er kommunikation,” siger man ofte. Det er en ytring, der måske nok er sand, men samtidig problematisk, hvis forståelse og praksis ikke bygger på indsigt i både ledelse og kommunikation – og evnen til, trods samspillet, at se, hvor det ene slutter, og det andet begynder.
Refleksion over og skærpelse af, hvad ledelseskommunikationsfaglighed består af, er netop omdrejningspunktet i den antologi, jeg har skrevet sammen med ni forskerkollegaer, tre ledere og tre kommunikationsansvarlige fra virksomheder, hvor kommunikationsafdelingen er lykkedes med at tage medansvar for ledelseskommunikationen. Vi viser sammen – på tværs af forskning og praksis – hvordan man med et kommunikationsfagligt udgangspunkt kan analysere, praktisere og rådgive om ledelseskommunikation i og fra organisationer og virksomheder.
Bogen henvender sig til ledere, der studerer på diplom- og masteruddannelser. Men alle, der arbejder med ledelsesrådgivning og understøttelse af virksomhedens ledelseskommunikation bør læse med. Ledere har nemlig brug for rådgivning, der hviler på et solidt fagligt grundlag, hvor ”kommunikationsnørderiet” er oversat til relevant sparring, der reelt styrker ledelseskommunikationen i en travl og kompleks dagligdag.
Martin Østergaard Christensen, stadsdirektør, Aarhus Kommune, i ”Ledelseskommunikation. Teori og cases om følgeskab og forandring”, Samfundslitteratur :
”For mig er kommunikation ekstremt vigtigt. Jeg har gjort kommunikationsopgaven til en stærkt integreret del af min ledelsesopgave og ledelsesstil, og jeg insisterer på konstant og igen at sætte overvejelser om egen og andres, ikke mindst mine lederkollegers, kommunikation på dagsordenen hos alle ledere i de organisationer, hvor jeg er. Det er derfor, jeg stiller standardspørgsmålet: Hvordan kommunikerer vi det?”
Forskning og praksis hånd i hånd
Det understøtter din gennemslagskraft og lydhørhed fra lederne, hvis du står på et forskningsbaseret fundament af viden i din ledelsesrådgivning. Derfor er de ti kapitler skrevet af kommunikationsforskere, der til dagligt arbejder med ledelse og ved, hvordan man får teori til at give mening i praksisnære og helt aktuelle udfordringer for vor tids ledere. Alt sammen med det formål at styrke ledelseskommunikationen fra direktion til 1. linjeleder.
Lederens kommunikation er afgørende for at skabe følgeskab og forandring på medarbejder-, afdelings- og organisationsniveau. Strategisk kommunikation er en del af ledelsesopgaven, når der på en og samme tid skal skabes resultater og medarbejdertrivsel. Men der er brug for at skærpe bevidstheden om, hvad det kræver at lykkes med opgaven – som leder og som den støttende kommunikationsrådgiver.
Pernille Lohse, Chef Testcenter Danmark, Region Hovedstaden, i ”Ledelseskommunikation. Teori og cases om følgeskab og forandring”, Samfundslitteratur :
”Ledelse er kommunikation, men kommunikation er også et redskab i ledelse. Hvem er modtager af kommunikationen? Hvad er formålet? Hvad er dit budskab? Hvad vil du gerne undgå? Som leder er det vigtigt altid at sørge for at involvere relevante parter og at være opmærksom på, hvad man ikke selv kan og ved. Brug alle relevante lejligheder til at kommunikere dit budskab og den bagvedliggende værdi.”
Fra ‘learning by doing’ til ‘best practice’
Bogens ”lederrefleksioner” viser, hvordan strategisk lederkommunikation praktiseres, når det gøres rigtig godt og særdeles velreflekteret. Lederrefleksionerne er lederes personlige overvejelser og erfaringer med ledelseskommunikation. De deltagende ledere udmærker sig ved, at det er medarbejdere, der i bogens researchfase har peget på dem som ’særligt gode’ til at kommunikere.
Det kræver erfaring, træning og god rådgivning at nå det niveau. I min egen rådgiverpraksis møder jeg mange ledere, der beskriver, at det er ”learning by doing”, når de træder ind i en lederrolle og pludselig skal tænke grundigt over, hvordan de skal – og absolut ikke skal – kommunikere fra den position. Alt for meget ledelseskommunikation er fortsat overladt til det, jeg kalder ”tilfældighedernes princip”; hvor det er op til den enkelte leders prioritering, interesse og kompetencer, hvordan kommunikationen med medarbejderne foregår.
Nogle er heldige at have en leder, der tager sig tid til den gode dialog, er lydhør og inddragende, efterspørger og giver konstruktiv feedback, skaber engagement og gør sig umage med at få strategier og målsætninger til at give mening i teamet. Andre må tage sig til takke med en leder, der foretrækker at informere gennem e-mails, bruger afdelingsmøder til envejskommunikation og som putter sig på lederkontoret i usikre forandringstider, for hvis der ikke er noget nyt, så er der jo ikke noget at tale om; ”Jeg skal nok melde ud, når der kommer svar på, hvad der skal ske.”
Det er ikke godt nok. Lederens måde at kommunikere på er alt for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder. Alle organisationer bør have fælles rammer og retningslinjer for ledelseskommunikationen – og naturligvis både kanaler og rådgivning, der støtter lederne i at mestre den strategiske kommunikation. Det er nemlig ikke noget, der kommer af sig selv.
Kommunikationsafdelinger med ledelsesfokus
Der skal retning, rammer og redskaber til, hvis ledelseskommunikationen skal styrkes med hjælp fra kommunikationsafdelingen. Og er der tre virksomheder, der er lykkedes med en reel support af deres ledere, så er det Novo Nordisk, Arla og Nets, der inviterer os med ind i maskinrummet for at dele, hvordan de arbejder med at skabe de centrale rammer for at ledere fra CEO til yderste teamleder føler sig hjulpet.
Torben Bundgaard, Vice President, Reputation og Corporate Brand, Novo Nordisk, i ”Ledelseskommunikation. Teori og cases om følgeskab og forandring”, Samfundslitteratur:
"Ledere har brug for at blive klædt på med den relevante kontekst og strategiske retning for at kunne facilitere dialog og refleksion om mål og opgaver blandt deres medarbejdere. Men hvis man forventer, at de uddybende og ukritisk er i stand til at videregive alle topledelsens budskaber til deres medarbejdere, så tror man fejl (…) I Novo Nordisk er vi langt fra verdensmestre i ledelseskommunikation. Men vi har den afgørende fordel, at der blandt vores øverste ledere ikke er nogen undskyldning for ikke at prioritere kommunikation.”
Kendetegnende for kommunikationsafdelinger med stort ledelsesfokus er en vedvarende insisteren på – og dokumentation af – at kommunikation er en strategisk disciplin, der understøtter forretningen. Det er ikke kommunikation for kommunikationens egen skyld, men kommunikation som middel til at nå de strategiske mål. Uanset om det handler om at skabe forandring, implementere ny strategi eller sikre en stærk kommunikationskultur med stort engagement og medarbejdertrivsel.
Gitte Ry Mathiasen, Senior Supply Chain Communications Manager, i ”Ledelseskommunikation. Teori og cases om følgeskab og forandring”, Samfundslitteratur:
”I starten forsøgte vi med de klassiske ‘why, what, how’-PowerPoint-præsentationer, men medarbejderne var ikke tilfredse. Præsentationerne var for generiske, og hvis ikke vi kunne tilbyde dem skræddersyede præsentationer til lige præcis deres situation, så kunne medarbejderne ikke bruge dem til meget andet end en generel indflyvning til Arlas transformationsprogram ’Calcium’ (…) Under en brainstorm opstod pludselig ideen til ‘CalTalks’ – kort for Calcium Talks – som er inspireret af TED Talk-konceptet. Det gav en helt ny mere personlig, visuel og interaktiv måde at kommunikere strategien på.”
Med virksomhedscasene får bogens teoretiske kapitler og de personlige lederrefleksioner et supplement, der viser hvordan god ledelseskommunikation også kræver en bevidst indsats fra kommunikationsafdelingen.
"Ledelseskommunikation" udkommer på Samfundslitteratur den 29. november 2023.
Foto PR