Kender du til frygt, når du skal forberede dig til jobsamtalen? Så er du ikke alene, for det gør mange af de andre KS-medlemmer også. De kan frygte, at de kommer til at give forkerte svar. Eller for at give en forkert løsning på et problem, eller for ikke at have et svar på et spørgsmål, eller for at snuble over ordene, fordi de ikke kender svaret. Mange får flashbacks til eksamener, hvor en underviser har stillet et spørgsmål, de slet ikke har forstået.
Min anbefaling vil være, ret firkantet: Lad være med at tænke, at der findes ’rigtige’ eller ’forkerte’ svar til en jobsamtale.
For det første, fordi virksomheden ikke er ekspert på dit fagområde – det er du. Du er ikke til en eksamen, hvor personen bag bordet sidder med en facitliste. Du er til en ligeværdig samtale, hvor fokus er på det du bringer til bordet.
For det andet fordi ansættelsesudvalget til en jobsamtale ikke stiller dig faglige spørgsmål, fordi de skal bruge svaret til noget. De stiller spørgsmål, fordi de er interesserede i din tilgang og proces. Hvordan du griber en opgave an, hvad du lægger vægt på, hvem du vil kontakte, og så videre.
For det tredje fordi jagten på de ’rigtige’ svar ofte kan gøre både forberedelse og samtale mere kluntet. Det leder ofte til overforberedelse, hvor man skriver sidevis af noter for at være klar på alle typer spørgsmål. Overforberedelse leder ofte til tvivl, hvor man holder sit svar op imod det ’rigtige’ svar, man tænkte på tidligere. Og det leder ofte til nervøsitet under samtalen, hvor man fisker efter om ens svar er det modtageren gerne vil have.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke skal forberede dig. Forberedelse giver dig mulighed for at give bedre svar, der reflekterer over din faglighed og proces. Forberedelse sikrer, at du forstår virksomheden, dens ydelser og kunder. Og forberedelse signalerer, at du har gjort dit forarbejde, gerne vil have stillingen og tager opgaven seriøst. Men fælles er, at forberedelsen ikke handler om at finde det rigtige svar – men om at finde det reflekterede, kvalificerede, målrettede svar.
Generelt bør du derfor ikke spørge dig selv ’er det her svar det rigtige?’, men: ’er mit svar baseret i mine erfaringer, min faglighed og intuition?’. For så længe det er det, har du altid et svar på et spørgsmål – nemlig hvordan du vil bruge din uddannelse, erfaringer og kompetencer til at tilgå en opgave. Og det kan aldrig være ’forkert’.