19. oktober 2015

KS støtter demonstration: Stop nedskæringer på uddannelse!

I forbindelse med offentliggørelsen af den nye finanslov, har DSF, sammen med en lang række organisationer med interesse i et stærkt uddannelsessystem på baggrund af Venstre-regeringens bebudede uddannelsesnedskæringer, dannet initiativet “Uddannelsesalliancen”. Indtil videre er 22 organisationer en del af Uddannelsesalliancen, og flere kommer til. Uddannelsesalliancen har til formål at sige fra overfor uddannelsesnedskæringerne med en stor demonstration på Christiansborgs Slotsplads samt Rådhuspladsen i Aarhus torsdag 29. oktober.

Dette støtter KS aktivt.

Uddannelsesalliancen kæmper for tre mål:

  • Stop milliardnedskæringer på uddannelse

  • Hæv kvaliteten

  • Invester i fremtiden

Det vil vi gerne støtte op om og møder derfor selv op i København med de orange bannere torsdag 29. oktober.

Vi håber ligeledes, at du vil med og sikre vores fremtidige uddannelser.

Tilmelding til København

Tilmelding til  Aarhus