KS har sendt dig en vigtig mail om din kontingentbetaling

/files/assets/mail-om-kontingent---ks-dm-banner.png
25. september 2024
Af Jacob Suhr

Rigtig mange KS'ere har allerede givet samtykke til, at deres PBS-aftale om betaling af KS-kontingent overføres til DM. Men vi får også mange henvendelser fra medlemmer, som er nervøse for, at det er spam. Blandt andet, fordi afsender-mailadressen ikke er den sædvanlige KS-mailadresse. Her kan du læse mere om, hvad det hele går ud på.

Den 16. september udsendte vi en mail til alle medlemmer, hvor vi bad om samtykke til at overføre jeres PBS-aftaler fra KS til DM.

Samtykket er nødvendigt for, at betalingen af dit kontingent via PBS efter fusionen kan ske fuldstændig som du er vant til.

Mailen er anderledes end dem, som du plejer at få fra KS. Her kan du læse hvorfor den er det. Og du kan også læse mere om, hvorfor det er vigtigt med samtykket. Og så kan du læse lidt nærmere om mailen, så du nemmere kan identificere den, hvis du ikke allerede har reageret på den.

Vi håber meget, at du vil give samtykket, og du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Hvorfor er mailen anderledes end de sædvanlige KS-mails?

Det er den fordi, dit samtykke skal opbevares elektronisk, så samtykket kan videregives i forbindelse med overdragelsen af PBS-aftalen. Derfor er mailen sendt fra et andet system, end det, som KS sædvanligvis bruger til udsendelse af mails. Det kan desværre betyde, at mailen er havnet i dit spamfilter, da den kommer fra en adresse, som ikke i forvejen er kendt. Så måske skal du kigge her efter mailen, hvis du ikke har fået den.

Hvorfor er det vigtigt med samtykket?:

Det er det fordi, at selvom dit medlemskab fortsætter automatisk i forbindelse med fusionen, så gør din eksisterende betalingsaftale ikke. Den kan kun videreføres uændret, hvis du giver dit aktive samtykke hertil. Det følger af lovgivningen.

Hvis du giver dit samtykke, vil du altså ikke opleve ændringer i betalingen.

Giver du derimod ikke dit samtykke, vil du naturligvis stadig skulle betale kontingent. Men så vil du modtage et indbetalingskort i din e-boks, som du manuelt skal betale i din bank. Dette koster ofte et gebyr, og vil du senere undgå dette, så skal du selv tilmelde kontingentbetalingen PBS/Betalingsservice på ny.

Hvad står der i den mail, du har fået?:

Emnefeltet på mailen er ”Giv dit samtykke nu, hvis vi skal flytte din PBS-aftale fra KS til DM”, den er stilet til dig personligt, og indeholder i sagens natur link til, hvor du kan give dit samtykke og en nærmere beskrivelse af, hvad samtykket indebærer.

Vi udsender rykkermails:

I løbet af oktober udsender vi rykkermails. Det gør vi fordi det er vigtigt, ikke mindst omkostningsmæssigt for såvel KS/DM som dig som medlem, at så mange eksisterende PBS-aftaler som muligt fortsætter uændret.

Karriererådgiverens blog

Bliv ven med din tvivl

Når vi skal tage beslutninger og træffe valg, der virker store og afgørende, kan vi have en tendens til at tro, at hvis vi er i tvivl, så er det ensbetydende med at vi har valgt forkert. Men sådan er det ikke.

Fusion
Job og karriere

Du kan få indflydelse på din nye fagforening

Vi har brug for jeres input til at forme fremtidige arrangementer, der er relevante og spændende efter fusionen med DM. Deltag i fokusgruppe og få et gavekort.

Kommunikation

Ny guide: Tal højt om den værdi, du skaber

Vi har udviklet en ny guide, der hjælper dig med at få sat ord på den værdi, dit arbejde skaber. Over tre uger får du fire enkle øvelser direkte i din indbakke.

Edit page