5. april 2017

Kampen om sandheden

Demokratiet er udfordret, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt kommunikerer kendsgerninger, Men hvor slemt står det egentlig til?

Kommentar af David Budtz Pedersen, Professor MSO i videnskabsteori og videnskabskommunikation, Aalborg Universitet.

I løbet af de seneste år er kampen om sandheden blevet en central skueplads for ideologiske stridigheder, interessevaretagelse og politisk kommunikation. Eksemplerne er mange. Brexit, Donald Trump, løftebrud, nødløgn, angreb på eksperter og læger, faldende tillid til politikere og journalister og så videre. Alle er de eksempler på, at demokratiet er udfordret, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt kommunikerer kendsgerninger, og hvor grænsen går mellem faktuelle påstande og værdibaserede holdninger.

Når der i befolkningen er faldende tillid til politikere og myndigheder, fører det nemt til fatalisme. Hvad forskere og eksperter siger, er ikke mere sandfærdigt, end hvad politikere og interesseorganisationer påstår, fordi konkurrerende eliter bekæmper hinanden – uden hensyntagen til borgerne. Men denne fatalisme er samtidig farlig, fordi den fratager den enkelte borger en uvildig kilde til information, som han eller hun kan orientere sig efter. Især på de sociale medier kan anekdoter og alternative kendsgerninger få tillagt samme værdi som evidensbaseret forskning. Er man uenig i en bestemt anbefaling eller udlægning, er det muligt at søge andre kilder og organisere sin skepsis i selvforstærkende meningsfællesskaber.

Men hvor slemt står det egentlig til? Har politikere ikke altid haft et liberalt forhold til sandheden og har tabloidavisernes overskrifter ikke altid været drevet af sensationer og alternative fakta? Det er nogle af de spørgsmål, som forskere for tiden drøfter og som der næppe findes et endegyldigt svar på. Men én ting er sikkert. I fraværet af traditionelle vidensautoriteter og redaktionelle medier får befolkningen ikke flere muligheder for at komme til orde. I stedet får interessegrupper, datavirksomheder og ressourcestærke partier mulighed for at sætte en dagsorden og samtidig mistænkeliggøre eksperter og kritikere, der forsøger at anfægte deres påstande. Nye magthavere og autoriter overtager det tomrum, der bliver tilbage, når borgerne vender sig bort fra myndigheder og traditionelle medier.

På den anden side vidner kritikken af det postfaktuelle samfund om en øget demokratisk bevidsthed. De færreste borgere i et liberalt demokrati ønsker at se samfundet reduceret til et rent teknokrati, hvor eksperter træffer beslutninger på befolkningens vegne. Men tilsvarende ønsker de færreste, at politikere og virksomheder fører dem bag lyset og mørklægger eller fordrejer afgørende faktuelle forhold. Der er opstået en offentlig forventning om, at politiske afgørelser skal baseres på ekspertise og evidens, der hvor det er relevant. Flere demokratiteoretikere har argumenteret for en arbejdsdeling, hvor videnskabelige eksperter bidrager til at udrede beslutningsgrundlaget gennem analyser, beregninger og anbefalinger, og hvor demokratiet træffer beslutninger med udgangspunkt i politiske normer.

Det betyder naturligvis ikke, at forskere og eksperter ikke selv har værdier, der er med til at orientere deres forskning. Men det betyder, at uafhængige vidensinstitutioner ved hjælp af efterprøvede metoder og en ansvarlig omgang med data bør tilstræbe at være neutrale, og at demokratiske beslutningsprocesser bør inddrage faktuel viden, der hvor det er relevant. I et samfund, hvor borgerne accepterer, at alternative kendsgerninger har samme legitimitet som faktuelle påstande, er der ingen hindring i vejen mod manipulation og undertrykkelse. Og hvis alternative kendsgerninger for alvor får indflydelse på den førte politik, vil det få øjeblikkelige konsekvenser. Flytrafikken vil blive mindre sikker. Den medicinske behandling mindre effektiv. Klimaforandringer mere alvorlige. Og økonomien mindre konkurrencedygtig.

Hvordan kan man skabe tillid og troværdighed omkring evidensbaseret kommunikation?
Det kan du høre David Budzt Pedersen tale om på tirsdag den 11. april klokken 16-18 ved et gratis arrangement i KS.
Læs mere og tilmeld dig her