11. april 2021

Hvorfor synes regeringen, at den danske model er en lukket fest?

/files/assets/news/per-okt-2020-0-credits.jpg

Det er både uforståeligt, urimeligt og snæversynet, at regeringen ved blandt andet trepartsaftaler ikke lader til at være interesseret i at lytte til akademikerorganisationerne

Den danske model hviler på, at rigtig mange af arbejdsmarkedets forhold reguleres ved aftale og ikke ved lov. Det sker blandt andet ved de såkaldte trepartsaftaler, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter sætter sig til forhandlingsbordet og laver aftaler. Det er en model, som det er rigtig svært at finde modstandere af.

Ikke desto mindre kan man konstatere, at når det gælder trepartsaftaler, så sætter regeringen kikkerten for det blinde øje, når det gælder akademikere. En opgørelse fra Akademikerne (AC) - KS’ og de andre akademikerorganisationers hovedorganisation - viser, at når det kommer til trepartsaftaler, så er det i hovedsagen kun FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), som repræsenterer ufaglærte og de kortere uddannede, der inviteres med til trepartsforhandlinger. Med andre ord lader det ikke til, at regeringen er interesseret i at lytte til akademikerorganisationerne.

Det synes KS’ formand, Per Lindegaard Hjorth, er et stort problem: 
”Vi er årtier forbi den tid, hvor akademikere var en lille, eksklusiv gruppe, som udelukkende sad i toppen af hierarkierne på de private arbejdspladser og i den offentlige sektor. Vi har set, at såvel i antal som relativt er akademikerne steget voldsomt i forhold til andre grupper på arbejdsmarkedet. Det kan man også se i tilslutningen til de faglige organisationer, hvor akademikerorganisationerne er vokset, mens organisationerne tilsluttet FH er faldet. Akademikerne er stadig en mindre gruppe, men vi repræsenterer altså cirka 450.000 eller hvad der svarer til 20 % af alle lønmodtagere og ledige. Jeg synes derfor, at man kan sige det så kort som, at hvis man virkelig mener den danske model, og det ikke bare er en skåltale til en lukket fest, så inviterer man som udgangspunkt begge hovedorganisationer på arbejdstagersiden med. Punktum.”
Per Lindegaard Hjorth understreger, at det handler både om at give og bære et ansvar. At vi som organisationer stiller op til forhandlinger og tager medansvar for aftaler. Og han ser det ikke mindst som relevant for KS: 

”Rigtig mange af KS’erne i den private sektor er ansat på individuel kontrakt. Uden overenskomster eller andre aftaler, som regulerer eller sætter rammer for løn- og ansættelsesvilkår. Her er lovgivning eller netop trepartsaftaler vigtige instrumenter for at sikre ordentlige rammer på arbejdsmarkedet. Hvis den danske model skal give mening for ikke mindst dem, så skal de naturligvis repræsenteres på samme måde som alle andre. Det handler om, at regeringen skal komme ud af industrisamfundet og ind i det 21. århundrede. Vi er klar i Akademikerne.”

Selvom regeringen altså synes at undlade at inddrage akademikere, sidder KS og Akademikerne ikke med hænderne i skødet. Vi kommer løbende med indspil vedrørende vilkår og rammer for vores medlemmer. Senest for eksempel om et bedre dagpengesystem, grøn og digital omstilling og nye reformveje.