29. marts 2017

Hvordan kan man forsvare kvaliteten, når der ingen kvalitetskontrol er?

Humaniora og samfundsvidenskab bliver tit og ofte i medierne udsat for bashing. En neddrosling af den eksterne censur vil i høj grad medvirke til at udsætte vores faglighed for yderligere, ofte sagligt ubegrundet, kritik. Og det vil medvirke til at gøre vores uddannelser mere sårbare.
Så når et ministerielt udvalg i en aktuel rapport med titlen ”Et fremtidssikret censorsystem” foreslår, at kravet om, at mindst en tredjedel af de ECTS-givende prøver skal bedømmes med ekstern censur, afskaffes, og at censorerne udvælges og hyres af universiteterne selv, er der grund til at stoppe op og tænke sig om.
En forudsætning for en høj faglighed er uddannelser af høj kvalitet. Mange forskellige faktorer bidrager til at skabe kvalitet. Én af dem er censorsystemet. I min egenskab af beskikket censor ved jeg, at det gør en forskel at have eksterne øjne på i eksamenssituationen.
Jeg er blevet bekræftet i mit synspunkt af tre af vores unge studentermedhjælpere i KS, Alexander, Drude og Line.  De siger, at de oplever, at en intern censor har forståelse for eleven og det pågældende universitets læringsmetoder (eller undervisningsgrundlag), og en ekstern censor bidrager med en udefrakommende og derfor ofte mere objektiv vurdering af deres evner. For dem giver det tryghed at vide, at relationen til underviser eller universitetets agenda ikke påvirker karaktergivningen. Og de mener, at censortyperne tilsammen udgør det bedste grundlag for vurderingen af deres faglighed.
Og det er jo netop det, der er pointen. Vi skal styrke vores faglighed og fokusere på, hvordan en stærk faglighed bidrager til at skabe værdi. Og de ministerielt beskikkede eksterne repræsentanter for det offentlige Danmark bidrager gennem den eksterne censur til at observere og fastlægge det faglige niveau, til at sikre de studerendes retssikkerhed og til, at alt går rigtigt for sig.
Så jeg håber, at lovgiverne tænker sig om, inden de ændrer noget.