22. november 2016

Hvilket ord har præget 2016 allermest?

Flygtningestrømme var ’Årets ord’ i 2015 og året før var det mobilepay. Vær med til at stemme om hvad der skal være DR1 Sproglaboratoriets’Årets ord’ 2016. Du kan samtidig give dit besyv med og vinde julegodter i KS' facebook-gruppe, hvor der allerede er mange forslag.

Skal 'Årets ord 2016' være 'Uber', 'SKAM', 'robust' eller måske 'Brexit'?

Der er mange ideer og du kan være med til at komme med forslag.

Termen ’post-truth’, som beskriver en tilstand eller situation, hvor følelser og personlige overvisninger har forrang over fakta, er udnævnt til ’årets ord’ af den traditionsrige britiske ordbog, Oxford Dictionaries. På dansk kan ordet oversættes til ’post-sandhed’ eller ’post-fakta’.

Men hvad skal være årets ord i Danmark? Ord som trumpisme, faktaresistens, post-faktuel og fortælling er blandt de ord der allerede er indsendt som forslag til Årets ord 2016. Men der er plads til mange flere.

KS’ Facebook-side kan I udveksle ideer til ’Årets ord’, måske diskutere hvilket ord der skal vinde, og I kan også sende forslag til ord@dr.dk senest den 12. december 2016.

Det er ’Sproglaboratoriet’ på P1, der kårer årets ord, som offentliggøres i Sproglaboratoriet den 16. december klokken 11.03 i P1.