16. august 2017

Hvad skal man finde sig i, når arbejdspladsen flytter?

Der er faldet dom for, at der er grænser for hvad man skal finde sig i, når staten flytter arbejdspladserne rundt i landet. KS’ formand Per Lindegaard Hjorth er ikke overrasket over, at sagen faldt ud, som den gjorde. Han hæfter sig mere ved, er, at det i det hele taget skulle være nødvendigt at mødes i byretten.

Det er jo på ingen måde nyt, at ens arbejdsplads kan flytte. Derfor er det heller ikke nyt, at vi nogle gange skal tage en tur med arbejdsgiverne om, hvad man som ansat skal finde sig i. Og det plejer vi så at finde en løsning på.

Men i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser, er emnet blevet særlig aktuelt. Og det er det, fordi Moderniseringsstyrelsen, den statslige arbejdsgivermodpart, har anlagt en meget hård linje med hensyn til, hvad man skal finde sig i. Eller sagt på ”juridisk” – hvornår flytningen af ens arbejdsplads er så væsentlig en ændring, at man har ret til at se det som en afskedigelse.

I KS har vi heldigvis ikke haft nogle sager, hvor vi – i denne omgang – har skulle op at toppes med arbejdsgiverne. Men det har HK, som just har vundet en principiel sag over netop Moderniseringsstyrelsen. Her var der tale om, at en medarbejder fik at vide, at hendes arbejdsplads flyttede fra Viborg til Hjørring, hvilket, da hun boede i Randers, medførte at hun fik fordoblet sin transporttid – fra cirka 40 minutter til (mindst) 1 time og 20 minutter.

KS’ formand Per Lindegaard Hjorth er ikke overrasket over, at sagen faldt ud, som den gjorde. Det, han hæfter sig mere ved, er, at det i det hele taget skulle være nødvendigt at mødes i byretten:
”Juridisk var det i forvejen vores opfattelse, at en fordobling af transporttiden som helt klart udgangspunkt er en væsentlig ændring. Så det er godt, at sagen er gået Moderniseringsstyrelsen imod. Men jeg synes, at det både er ærgerligt og trist, at retssystemet i det hele taget skulle benyttes. At dette åbenbart var nødvendigt, taler direkte ind i det billede, vi i forvejen har af de statslige arbejdsgivere. Desværre. Det er et billede af en arbejdsgiver, som alt for ofte glemmer de personalepolitiske hensyn, god ledelse og dialog og i stedet benytter sig af snævre fortolkninger og ensidige ledelsesudmeldinger.”

Formanden tilføjer, at det netop er denne adfærd, som også har betydet, at alle fagforeningerne i den offentlige sektor har besluttet at neddrosle samarbejdet med Moderniseringsstyrelsen indtil der – forhåbentlig snart – lyder nye toner fra

Moderniseringsstyrelsen og ministeren på området, innovationsminister Sophie Løhde.
For god ordens skyld skal det nævnes, at det endnu er uklart, om Moderniseringsstyrelsen vil anke dommen til landsretten.