2. november 2016

Hvad skal der ske med sprog?

Gymnasieskolernes Lærerforening har nedsat en tænketank om sprog. Baggrunden for dette er, at færre elever vælger en sprogligt orienteret studieretning i gymnasiet. Tænketanken har offentliggjort 10 anbefalinger.


Tirsdag den 25. Oktober offentliggjorde GL’s tænketank for sprog 10 anbefalinger til, hvordan studenterne bliver mere sproglige. Gymnasielærere, folkeskolelærere og andre sprogglade mennesker var mødt op, spændte på, hvad tænketanken havde at præsentere og for at høre, hvordan politikerne tog imod det.  Bliver der gjort noget for at forbedre gymnasieelevernes sproglige kunnen?
KS’ studentermedhjælper, Drude Obel tog med for at tage temperaturen på debatten, som blev afholdt i  Landstingssalen på Christiansborg.

De 10 anbefalinger blev præsenteret for Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), som lovede at lade sig inspirere af dem, når den nationale sprogstrategi skal udarbejdes. I løbet af dagen kom foruden ministeren nogle af tænketankens medlemmer og fortalte om deres forskellige perspektiver på, hvorfor det er et vigtigt emne, og hvordan det kan løses.

Et af medlemmerne er næstformand for Dansk Industri, Charlotte Rønhof, som fortalte, hvilke sprogkompetencer erhvervslivet har brug for. Charlotte Rønhof understregede flere gange, at DI’s undersøgelser bygger på medlemmers udtalelser. De arbejder i stor grad i internationale virksomheder. Hun mente dog, at resultaterne godt kan bruges i et bredere perspektiv. Resultatet var – ikke overraskende – at vi har brug for sprogkompetencer i erhvervslivet. Danmark er et lille land, og en stor del af vores økonomi afhænger af andre lande. Derfor må det være en fordel at kunne flere fremmedsprog. Især tysk blev fremhævet sammen med sprogene fra vores nabolande. Selvom England og engelsktalende lande udgør en stor del af vores handelspartnere, så er det altså ikke nok kun at kunne tale engelsk.

Tre særligt gode anbefalinger
Ud af de 10 anbefalinger, som tænketanken havde fremlagt, blev særligt tre taget godt imod og lystigt debatteret af de fremmødte lærere, elever og politikere:

  • Vi skal indføre fremmedsprog tidligt i grundskolen, så eleverne får et godt og naturligt fundament. Eleverne skal opleve relevans og succes med brugen af fremmedsprog, så de har mod på at fortsætte med det i gymnasiet og videre gennem deres uddannelse og karriere.

  • Der skal sættes fokus på overgangene mellem grundskole og gymnasium samt mellem gymnasium og videregående uddannelser.

  • Sprogfagene skal kombineres med andre fag, så eleverne kan lære at bruge sproget på en anden måde og se, hvordan sproget kan være relevant i forskellige sammenhænge.

At sprogfagene skal kombineres med andre fag er i god tråd med, hvad virksomhederne, ifølge Charlotte Rønhof, efterspørger. De søger i højere grad folk med dobbeltkompetencer. Det vil sige, at de ikke ønsker sprogeksperter, men snarere, som eksemplet lød, en kemiingeniør, der kan kommunikere på fransk og tysk.  At sprogfagene dermed risikerer at blive til redskabsfag, var ikke noget, der blev taget lige godt imod fra alle parter. Risikerer sprogfagene at undergrave sig selv, hvis det bliver aktuelt? Man ville jo aldrig høre om en naturvidenskabeligt fag, der skulle integreres i andre fag.

Gymnasieelever er pressede
Også tre studerende fik lov til at byde ind med, hvad de syntes om tænketankens anbefalinger, og de gav således et indblik i gymnasieelevernes hverdag og tanker om fagvalg. Mange føler sig pressede over de forventninger, der er til dem. Deres fagvalg determineres i høj grad af hvilke fag, der vil give dem det højeste snit eller hvilke fag, der åbner flest muligheder i forhold til valg af videregående uddannelse. Mange videregående uddannelser kræver eksempelvis matematik på højt niveau, hvorfor man tager dette og på den måde holder mulighederne åbne.
Martin Thing, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, fortalte, at han havde valgt tysk frem for italiensk, idet han vurderede, at han ville få en højere karakter i tysk, da han havde haft tysk i grundskolen. Hvis han ikke havde følt presset, havde han valgt italiensk, hvor han kunne have fået kendskab til et nyt sprog og fået en god udfordring.

Debatten blev rundet af med, at de fire fremmødte ordførere fra henholdsvis Venstre, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten blev spurgt, hvem der har ansvaret for, at fremmedsprog igen kommer til at fylde i gymnasierne. Svaret var entydig: Det har politikerne. Men vi skal alle hjælpes ad.


Læs også:
Hvordan redder vi sprogfagene?