Hvad gør du, hvis dit barn er hjemsendt med corona?
Det er dit eget ansvar, at du kan passe dit arbejde, selvom dit barn har corona. Men det er heldigvis ofte muligt at finde løsninger.
Det er ikke en arbejdsgivers ansvar, at ansatte kan få passet deres børn, så du skal finde alternativ pasning, hvis din arbejdsgiver beder dig møde på arbejdet.
Du kan selvfølgelig prøve at aftale fortsat hjemmearbejde eller finde en alternativ løsning med din arbejdsgiver, men du kan ikke nægte at møde på grund af børnene.
På det offentlige område er der en klar opfordring til, hvor det overhovedet er muligt, at tilpasse arbejdstiden/omlægge arbejdstiden, gøre brug af opsparede timer eller ferie. Og det ved vi også gælder for mange private arbejdspladser.
Kan det ikke lade sig gøre – så gælder reglen om ret til tjenestefri og mulighed for barselsdagpenge igen.