Husk de gode juleferievaner

20. december 2023
Af Ask Lehrmann

Juleferien er lige om hjørnet, og derfor vil Kommunikation og Sprogs karriereteam ønske dig god jul, et godt nytår og en god start på et nyt år – forhåbentligt fuld af en masse faglig udvikling, nye muligheder og med høj trivsel og arbejdsglæde.

Det er ved at være juleferie, men du slipper selvfølgelig ikke for en håndfuld gode anbefalinger til, hvad du bør gøre – eller ikke bør gøre – i den sidste tid, inden du kan slukke computeren og tage hjem til en velfortjent juleferie.

• Er du i job, så luk ordentligt ned inden ferien! Brug i dag og i morgen på at afslutte, rydde op, og sikre at alt er på plads, til når du kommer tilbage i det nye år. Så skal du nemlig ikke bruge juledagene på at spekulere over uafsluttede projekter og alle de mails, du burde have sendt.

• Er du jobsøgende, skal du også holde fri! Julefreden sænker sig sjældent, hvis man sidder over flæskestegen og allerede er i gang med mentalt at omformulere sit CV til den næste stilling. Jobsøgning kan være stressende nok i forvejen, så tillad dig selv et lille pusterum i juledagene, så du er klar til at tage fat igen bagefter.

• Slet din arbejdsmail fra telefonen. Du kan helt slette din app, eller bare skjule den på din telefon. Du bør ikke bruge juledagene på at gå og forberede dig på alt det arbejde, du skal lave i det nye år, men på at koble fra og nyde tid med venner og familie.

• Forbered din opstart allerede inden du går på ferie. Book måske lidt tid ind i starten af det nye år til at tage en rolig start, en snak med dine kolleger, eller til at forberede de nye projekter du skal i gang med i det nye år.

Rigtig god jul og godt nytår. Vi ses i 2024!

Foto Jonatan Borba

KS
Fusion

OBS: Du modtager en vigtig mail om din kontingentbetaling igen i morgen

Hvis du betaler dit kontingent via en PBS-aftale, og du endnu ikke har givet samtykke til, at det kan fortsætte i DM, håber vi, at du vil give os samtykket, når du får den sidste mail om dette i morgen. Vær opmærksom på, at mailen kommer fra en anden mailadresse, end du er vant til.

Fusion

Janne Gleerup er valgt til forperson i DM fra 2025

Den nye forperson i DM fra årsskiftet er Janne Gleerup. Janne er 50 år, uddannet cand.mag., ph.d. og arbejdsmarkedsforsker på RUC.

Løn og ansættelse

OK26: Akademikerne melder sig ud af Forhandlingsfællesskabet

Akademikerne har valgt at udtræde af Forhandlingsfællesskabet. Det betyder blandt andet, at akademikerorganisationerne ved OK26 på det kommunale og regionale område skal forhandle alle aftaler selv.

Edit page