11. september 2019

Højbelagt gourmet og generalforsamling i KS Midtjylland

/files/assets/news/fhoj-0.PNG

Vil du også have indflydelse på, hvem der skal repræsentere dig og regions øvrige medlemmer? Og har du hang til netværk og lækker mad med dine fagfæller? Så mød op til KS Midtjyllands generalforsamling i KS' lokaler ved Åen i Aarhus. 

Torsdag den 25. september fra 17.30-21 inviterer KS Midtjyllands frivillige bestyrelse til den årlige generalforsamling. Her vil den formelle del af programmet med blandt andet valg af medlemmer og suppleanter til både regionsbestyrelsen og repræsentantskabet glide over i netværksmiddag og hyggeligt samvær over lækker mad og drikke med regionens øvrige medlemmer, den nyvalgte bestyrelse og KS' formand.

Alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter stiller op igen, men alle der møder op, har mulighed for at blive en aktiv frivillig i regionen, hvis de vil.  For eksempel som medlem af en aktivitetsgruppe. Og der er også en plads som suppleant til regionens repræsentantskabsmedlem.
Kommunikation og Sprogs formand, Per Lindegaard Hjorth, deltager i arrangementet og får ordet for en kort stund, inden vi byder på højbelagt gourmet smørrebrød fra Michelin-vindende Restaurant Frederikshøjs lillebror, F-Høj.

Læs mere og tilmeld dig her

Edit page