Det kommer nok ikke som en overraskelse, når Konsulenthuset Ballisager’s kandidatanalyse viser, at coronapandemien generelt har medført mere hjemmearbejde på tværs af hele arbejdsmarkedet end tidligere.
Således har 1/3 mere hjemmearbejde, og der er klart rykket ved arbejdsgivernes tillid til, at arbejdet bliver udført, efter at de fleste virksomheder var tvunget ud i at eksperimentere med hjemmearbejdet under nedlukningerne.
Undersøgelsen, der hvert år undersøger danskernes forhold til arbejdsmarkedet, har 1500 respondenter, og siger noget generelt om danskernes oplevelse med arbejdsmarkedet.
Det øgede hjemmearbejde vurderes positivt, med sparet transporttid, højere effektivitet og bedre work/life balance som prioriterede områder. Dog viser undersøgelsen en lav trivsel hos dem, der udelukkende arbejder hjemme – hvilket er det omvendte af 2022.
I KS har vi har meget få medlemmer, som udelukkende arbejder hjemme. Langt de fleste arbejder primært på arbejdspladsen, og har så mulighed for at være hjemme et par dage om ugen. Undersøgelsen viser da også, at de fleste, der arbejder hjemme, gør det en gang om ugen. De fleste medlemmer sætter pris på hjemmearbejdet og den fleksibilitet og ro, det giver.
De nye arbejdsformer giver nye muligheder og udfordringer for arbejdsliv og trivsel og det, der for alvor betyder noget, er, om det gennemgående fungerer.
Brug KS' Trivselsbarometer, og få et fingerpeg om, hvordan du har det i dit arbejdsliv. Her kan du teste dig selv løbende, gemme resultaterne og dermed følge med i udviklingen.
Du er også velkommen til at kontakte KS, hvis du har spørgsmål om din trivsel.
De vigtigste parametre
Når det kommer til vigtige jobparametre, er ”god løn”, ”gode kollegaer,” ”fleksible arbejdstider og work/life balance” de vigtigste job-parametre. Siden 2019 er behovet ”Jeg får gode kollegaer” dog faldet markant, hvilket jo kan være coronarelateret.
Generelt prioriterer kvinder både work/life balance og kollegaer markant højere end mænd. ‘Mulighed for indflydelse’ er det eneste område, der er vokset siden første måling i 2019. De faktorer, udover indflydelse, der forholdsmæssigt er vokset mest i betydning er ‘God løn’ og ‘Fleksible arbejdstider’. ‘Mulighed for avancement’ og ‘Mulighed for dygtiggørelse’ er de parametre, der forholdsmæssigt er faldet mest siden 2019.
Det kan samlet set se ud til, at de faktorer der støtter op om “kvalitet i fritiden” vinder mest frem.
Undersøgelsen siger ikke noget om disse præferencer fordelt på faggrupper, hvilket ellers kunne være interessant. Til gengæld laver den kryds med uddannelseslængde og alder. Således ser betydningen af fleksibilitet, dygtiggørelse og mening ud til at vokse parallelt med uddannelseslængde.
Fleksible arbejdstider og work/life balance er topscorer med 33 % hos dem med lang uddannelse, mens gode kolleger følger efter med 27 % og mulighed for dygtiggørelse med 23 %.
I forhold til alder ser chefrelationen ud til at vokse i betydning med alderen.
Fleksibilitetsbehovet og gode kollegaer er størst for “midlife” gruppen.
Dygtiggørelse fylder mindre, mens indflydelse fylder mere for +50 årige.
For de unge er lønnen vigtigst og dernæst de gode kolleger.
Foto Jason Strull