17. august 2022

Hjælper det at plante et træ…?

I forbindelse med studiestart i år, planter KS et træ for hvert nyt medlem. Det er hverken særlig prangende eller opfindsomt, hjælper dårligt nok klimaet og det ligner måske mest af alt en åben dør til at byde en green-washing anklage indenfor. Så hvorfor gør vi det?

/files/assets/plant-et-trae.png
Foto Camilla Utke Schiøler

Af Cathrine Holm-Nielsen, forperson, Kommunikation og Sprog

Studiestart på universiteterne er karakteriseret ved benhård konkurrence mellem fagforeningerne. Som samlet flok har vi gjort os skyldige i eksklusivaftaler, (alt for) store indmeldelsesgaver og generelt en tilgang, hvor ”forblændelse” frem for information har hersket. Det nåede et niveau, hvor universiteterne smed os på porten, fordi det forstyrrede mere end det gavnede. Således røg en god mulighed for at fortælle de unge studerende om den danske model…

Hvordan kan man tage et opgør med ovenstående og samtidig håbe at fange de studerendes opmærksomhed?

At plante et træ er efterhånden nærmest en hygiejnefaktor i forhold til at bidrage til klimakrisen. Det kvalificerer i min optik dårligt nok til green-washing, for alle ved efterhånden – forhåbentlig – at det langt fra er nok. Men også som fagforening er bæredygtighed et emne, vi beskæftiger os med. Og vi vil hellere vise, at vi har fokus på bæredygtighed og grøn omstilling end at bidrage til ”gavefesten”.

For rent faktisk at komme nærmere et reelt bidrag til klimakrisen, skal vi i gang med endnu flere tiltag. Her er hvad jeg indtil videre forestiller mig, at vi som fagforening kan spille ind med:

Orden i penalhuset

Man kan jo altid starte med sig selv. Be the change og alt det jazz... Vi er en lille fagforening, vi bor ikke på voldsomt mange kvadratmeter, en del af medarbejderne får vegetarisk frokost hver dag, og vi har 2 parkeringspladser til rådighed i indre by (= incitamentet til at tage bilen er lig nul, hvilket også er reflekteret i medarbejdernes transportvalg). Men vi har ikke kigget efter i krogene, så der gemmer sig helt sikkert områder, hvor vi alligevel synder,… for eksempel koster print af bilag til diverse møder i fagbevægelsen gerne en mindre regnskov, vi drikker masser af kaffe og vi har stadig – som så mange andre fagforeninger – et fysisk medlemsblad. Vi har en ambition om at være bæredygtige OG være der for vores medlemmer. Så vi har brug for et CO2-regnskab til at finde ud af, hvor vi skal lave de rigtige interne tiltag for at agere mere bæredygtigt.

Kommunikatørernes rolle i den grønne omstilling

Jeg er særligt optaget af, hvordan KS kan arbejde for at kommunikationsfeltet (i bredeste forstand) kan bidrage i den grønne omstilling. Ud over de natur- og samfundsvidenskabelige discipliner, mener jeg, at der er brug for humanistiske kompetencer.

Jeg søgte for nylig inspiration hos en bæredygtighedspsykolog for at vende nogle af problematikkerne i forhold til, hvordan der kommunikeres om bæredygtig adfærd og klimakrisen. Jeg tog masser af ny viden med fra samtalen og en forvisning om potentialet for kommunikatørernes bidrag til blandt andet at rammesætte grøn kommunikation og hjælpe med at nedbryde kompleksitet.

KS’ kommunikationspolitiske udvalg tager i efteråret fat på at kigge nærmere på, hvad KS egentlig mener om, hvordan vores faglighed spiller ind i den grønne omstilling. Og hvordan fagets potentiale ser ud også fremadrettet.

Vi har desuden for nylig tilsluttet os Forum for Grøn Kommunikation. Forummet består af en række institutioner og virksomheder og har fokus på at nytænke kommunikationsbranchens rolle og ansvar i den grønne omstilling. Kommunikationsfagets potentiale skal defineres og konkretiseres for at blive en reel drivkraft, og det er vanvittig spændende arbejde.

Medlemmernes rolle på arbejdspladsen

Jeg har været en varm fortaler for et Bæredygtighedsudvalg i KS, der skulle dykke dybere ned i arbejdet med at identificere områder, hvor bæredygtighed har særlig relevans for KS, inddrage medlemmers forventninger og behov, rådgive hovedbestyrelsen og foreslå konkrete aktiviteter.

Jeg skulle hilse fra det politiske maskinrum og sige, at nytænkningen af kommunikationsfaget er komplekst stof, så den oprindelige tanke med bæredygtighedsudvalget skal i nogen grad omdefineres. Men det er stadigvæk intentionen at finde en måde at inddrage de KS medlemmer, som arbejder med grøn omstilling, grøn kommunikation eller grønne udfordringer, så vi får flere perspektiver på hvordan vi skaber den langsigtede faglige opkvalificering til at give kommunikationsfaget en større plads i klimakrisens løsninger. Det helt overordnede spørgsmål er, hvordan vi som fagforening kan bidrage til at klæde medlemmerne på til at agere bæredygtigt, og hvordan vi hjælper dem med at bringe deres faglighed i spil.

Mens vi organiserer os, er et lignende arbejde sat i gang i KS’ A-kasse AJKS, hvor man også kigger nærmere på, hvordan man kan støtte medlemmerne. Et arbejde som KS lægger kræfter i og som kan inspirere og på sigt også komme KS’ medlemmer til gode.

Random acts of kindness

Og til sidst er der så de små ukoordinerede bidrag, som for eksempel ”Plant et træ”.

Er det nok at plante et træ? Nej selvfølgelig ikke…

Gør det KS til Danmarks grønneste fagforening? Det har jeg svært ved at forestille mig…

Men lige meget hvad, skal vi gøre det ordentligt og uden at greenwashe. Så vi er gået op i hvor træerne skal plantes, hvilke træer der skal plantes, hvordan CO2 optag og/eller biodiversitet sikres bedst, og hvordan man tinglyser et træ etc.

Vi vil gerne sende et signal om, at vi går op i samfundsrelaterede problematikker og klimakrisen i særdeleshed. Vi er ikke de grønneste, men vi vil hellere plante et træ - under de rette omstændigheder - end at lade være. Og vi synes det er meget bedre end at skrue yderligere op for uddelingen af gadgets.

Der er stadig meget mere vi kan gøre for at bidrage til en mere bæredygtig adfærd. Har du forslag så send dem endelig min vej, til chn@kommunikationogsprog.dk.