6. april 2016

Gymnasieudspil styrker fremmedsprog og lancerer national sprogstrategi

Gymnasieudspillet styrker fremmedsprogene, blandt andet ved at skabe bedre rammer for faglig fordybelse for de elever, som ønsker en stærk sproglig profil, ved at nytænke sprogundervisningen og ved at styrke fokus på elevernes kommunikative kompetencer i sprogfagene. Samtidig vil regeringen iværksætte en national sprogstrategi.

Andelen af studenter med tre fremmedsprog er faldet fra 33 procent i 2007 til 4 procent i 2015, og i 2015 havde kun 8 procent af studenterne tysk fortsætter A. Fravalget af sprogfagene går ud over elevernes almendannelse og samfundets behov for sproglige kompetencer i en globaliseret verden, hvor fremmedsprog spiller en vigtig rolle.

Det skriver regeringen i sit gymnasieudspil og konstaterer samtidig, at en del elever er udfordret på deres generelle skriftlige kompetencer. Det betyder, at de har svært ved at leve op til de skriftlige krav, som de møder i gymnasiet, på videregående uddannelser og i et fremtidigt job. Der er behov for at forbedre elevernes kompetencer inden for både forståelse, tale og skrivning, så eleverne kan bruge fremmedsprogene i praksis på studier, i arbejdssituationer og i andre sammenhænge. Regeringen ønsker derfor, at flere elever vælger flere sprog – og gerne på et højere niveau. Derfor er der brug for en særlig indsats, der skal styrke tyskfaget, fremmedsprogene generelt og elevernes generelle skriftlige kompetencer, så de sproglige kompetencer kommer mere i spil som del af elevernes almendannelse, skriver regeringen.

- Det er glædeligt, at man i oplægget lægger mere vægt på en tidlig indlæring af fremmedsproget og dansk. Det betyder, at eleverne bliver bedre rustet til at klare øgede krav, både med hensyn til uddannelse og de jobkrav der stilles i virksomhederne i dag og ikke mindst i fremtiden, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Konkret foreslår regeringen blandt andet:
• Bedre rammer for elever med stærk sprogprofil
For at gøre det attraktivt for eleverne at vælge sprog, prioriteres den sproglige fordybelse for elever med en stærk sproglig profil. Det betyder, at stx-elever med tre fremmedsprog ikke behøver at have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, mens elever med fire fremmedsprog hverken behøver at have et naturvidenskabeligt fag eller matematik på B-niveau. Tilsvarende kan hhx-elever med tre eller fire fremmedsprog afslutte matematik på C-niveau.
• Obligatoriske skriftlighedsforløb med sprogfokus i dansk I stx, hhx og htx skal der være obligatoriske forløb i dansk med fokus på skriftlighed gennem hele gymnasieforløbet. På den måde rustes eleverne også bedre til at skrive studieretningsprojektet/studieområdeprojektet. Eleverne på stx skal desuden i højere grad bruge den viden om sprog, de opnår i almen sprogforståelse i grundforløbet. Derfor skal der i hele gymnasieforløbet følges op på de sproglige kompetencer fra grundforløbet.
• Fremmedsprog prioriteres i alle studieretningsfag
For at styrke eleverne i engelsk, tysk og andre fremmedsprog indføres der et krav om, at der skal indgå læsning af tekster på engelsk og – når det er muligt – også på andre fremmedsprog i alle studieretningsfag. Forsøg og erfaringer viser, at det er en effektiv vej til at styrke elevernes kompetencer og motivation for sprog.
• Bedre kommunikative evner
Sprogfagene skal have mere vægt på elevernes kommunikative kompetencer frem for eksempelvis litteraturanalyse. Derfor justeres læreplanerne i fremmedsprogene, så elevernes kommunikative evner styrkes.
• Udvikling af en national sprogstrategi
Regeringen vil udarbejde en national sprogstrategi med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsesudbud og efterspørgsel efter sprogkompetencer i Danmark. Som led i arbejdet nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan skolerne bedst løser de udfordringer med fremmedsprog, som findes i overgangen fra folkeskole og mellem gymnasiet og de videregående uddannelser. Den skal blandt andet se på, hvordan man kan øge folkeskoleelevernes interesse for at vælge sprog i gymnasiet og på, hvordan tosprogede elevers første sprog kan anvendes som ressource. Der er ligeledes igangsat en afdækning af udfordringerne for fremmedsprog på de videregående uddannelser med henblik på en fælles indsats i hele uddannelsessystemet.
• Kinesisk som fremmedsprog
For at sikre fremmedsproget mangfoldighed indføres faget kinesisk som 2. fremmedsprog. Det betyder, at kinesisk kan indgå som studieretningsfag helt på linje med gymnasiets øvrige 2. fremmedsprog.