24. juni 2015

God sommer til alle KS’ere

Jeg håber, at alle KS-medlemmer får en god sommer. Hvor I får tid og mulighed for at slappe af og hygge jer med familie og venner. Og hvor I kommer langt væk fra dagligdagen.
Af og til kan man bedre overskue tingene, når man ser dem på afstand. Hvis du skal tænke på noget der har med dit arbejdsliv at gøre i løbet af sommeren, kunne det være anledningen til, at du får overvejet, hvad du vil med din karriere. Skal der ske noget nyt, eventuelt et jobskifte? Husk, at du kan henvende dig til vores karriere-vejledere i KS, hvis din sommerferie viser sig at give anledning til den slags overvejelser.
Men først og fremmest: Nyd din sommer.

I KS er vores telefonåbningstid i sommerferieperioden 10-15 alle dage i ugerne 28-32 (begge uger inklusive) – det vil sige fra og med mandag den 6. juli til og med fredag den 7. august.


Mange hilsener
Per Lindegaard Hjorth

Formand for KS