Frivilligdagen 2024: Forkælelse, netværk og en masse ny viden

6. marts 2024
Af Anne Nimb

Frivilligdagen 2024 er en dag for alle de frivillige kræfter i Kommunikation og Sprog. Her kan I møde andre frivillige KS’ere og blive forkælet med masser af ny inspiration og lækker forplejning i flotte omgivelser. I forbindelse med Frivilligdagen vil årets KS Pris blive uddelt.

Igen i år vil KS gerne sige kæmpe tak for den uvurderlige indsats, som KS' frivillige hvert år yder til gavn for andre KS-medlemmer og for KS som forbund.

Uanset om dine gode kræfter lægges i en region, et netværk, en studenterorganisation, et udvalg, en eventgruppe, som medlem af en klubbestyrelse, som tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller som medlem af repræsentantskabet, er Frivilligdagen til for dig.

Vi glæder os til at samles på Munkebjerg Hotel i Vejle, hvor programmet sætter spot på, hvordan man både som organisation og individ kan håndtere forandringer og byder på workshops, der giver inspiration og håndgribelige værktøjer til både dit frivillige arbejde såvel som dit arbejde i det daglige.

Du kan tilmelde dig Frivilligdagen 2024 her.

Program

  • Efter en varm velkomst starter vi dagen med 3 forskellige kompetenceudviklende workshops, særligt tilrettelagt til dagen. Ved tilmelding til dagen, vælger du én af de følgende workshops:

  • Kunsten at sige nej - uden at sætte det gode samarbejde over styr
    v. Line Ullmann, underviser, facilitator og forfatter

    Du vil sandsynligvis gerne være fleksibel og imødekommende over for andre mennesker. Men, hvordan undgår du samtidig at sige ja til for meget? Og hvad kan du gøre for at sige fra, når det er nødvendigt for at passe på din tid, energi og dig selv - og for at nå dine mål?

    Gennem små øvelser og refleksioner arbejder vi med, hvordan du står fast, hvis andre ikke respekterer dit nej, eller hvis du sidder tilbage med følelsen af dårlig samvittighed ved at sige fra.

  • Kommunikatøren i bestyrelseslokalet
    v. Anna Rørbæk, strategisk rådgiver og professionelt bestyrelsesmedlem

    Hvorfor er der brug for kommunikatører som en del af de danske bestyrelser? Og hvordan finder du vej til bestyrelseslokalet som kommunikatør?

    På denne workshop kommer vi nærmere den værdi, vi som kommunikatører kan skabe i bestyrelsesrummet, vi sætter ord på de kompetencer vi bærer ind, og vi kortlægger, hvordan vi kan bringe os selv i spil til vores første – eller næste – bestyrelsespost.

  • Sådan bruger du AI til din fordel
    v. Maria Skjærven, AI-underviser og stifter af FutureScouts

    Workshoppen er en hands-on session med ChatGPT og andre relevante AI-værktøjer inden for både tekst, billeder og video, hvor du får konkrete tips og tricks til at implementere og anvende AI i dit daglige virke. Vi kommer også omkring, hvad der gælder af lovgivning, hvad vi skal passe på med, samt hvad vi roligt kan kaste os ud i, når vi tager de nye værktøjer i anvendelse. Husk at medbringe din computer til workshoppen.

  • Eftermiddagens program er i selskab med Ziga Friberg, direktør i We Do Democracy, der vil gøre os klogere på, hvordan man navigerer i forandringsprocesser.

  • Programmet afsluttes med et kunstnerisk indslag, hvor vi skal fordybe os i lydens verden og får lejlighed til at opdage nye lag af selvudtryk.

Efter dagens faglige program er du inviteret til middag og overnatning på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Husk at indstille til KS Prisen

Kommunikation og Sprog uddeler hvert år KS Prisen til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for at synliggøre, understøtte og udvikle KS eller KS'ernes faglighed.

Man kan gøre sig fortjent til prisen på mange måder - så længe indsatsen er til gavn for KS og KS-fagligheden.

Den særlige indsats kan for eksempel være:

  • Et debatindlæg eller en artikel, der har styrket KS’ synlighed generelt.

  • Synlighed af KS’ernes faglighed, kommunikation, sprog og marketing. Eksempelvis ved at sætte ord på egen faglighed og evne til at bringe fagligheden i spil på arbejdspladsen.

  • En frivillig, der har arrangeret kurser og events for andre medlemmer.

  • En person, der har ydet en særlig indsats i forbindelse med KS' politiske arbejde.

Vinderne af KS Prisen modtager et diplom og 1000 kr. pr. person - dog maksimalt 5000 kr. for en samlet gruppe i alt. Beløbet kan benyttes frit til fælles glæde for modtagerne.

KS Prisen uddeles på Frivilligdagen den 13. april 2024.

Læs mere her, hvor du også kan indstille KS-medlemmer frem til søndag den 7. april 2024 kl. 12:00.

 

KS
Fusion

OBS: Du modtager en vigtig mail om din kontingentbetaling igen i morgen

Hvis du betaler dit kontingent via en PBS-aftale, og du endnu ikke har givet samtykke til, at det kan fortsætte i DM, håber vi, at du vil give os samtykket, når du får den sidste mail om dette i morgen. Vær opmærksom på, at mailen kommer fra en anden mailadresse, end du er vant til.

Fusion

Janne Gleerup er valgt til forperson i DM fra 2025

Den nye forperson i DM fra årsskiftet er Janne Gleerup. Janne er 50 år, uddannet cand.mag., ph.d. og arbejdsmarkedsforsker på RUC.

Løn og ansættelse

OK26: Akademikerne melder sig ud af Forhandlingsfællesskabet

Akademikerne har valgt at udtræde af Forhandlingsfællesskabet. Det betyder blandt andet, at akademikerorganisationerne ved OK26 på det kommunale og regionale område skal forhandle alle aftaler selv.

Edit page